Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Spanien begrænser jobsøgende rumæneres muligheder

26. Jul. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Mens Rumænien søger optagelse i Schengen-samarbejdets regler for fri bevægelighed, får rumænerne nu indskrænket deres muligheder for at tage til Spanien og få arbejde. Den spanske regering indfører restriktioner for de rumænske lønmodtagere for at øge de spanske arbejdsløses muligheder for at få job.

Der er kun tale om midlertidige foranstaltninger, udtaler viceminister for indvandring, Anna Terron, ifølge EUObserver til spanske Europa Press.

Foranstaltningerne berører ikke de næsten en million rumænere, der allerede er registreret på det spanske arbejdsmarked. Spanien håber, at foranstaltningerne derimod vil tage lysten fra andre rumænere til at tage til Spanien efter arbejde og dermed øge spaniernes mulighed, efter arbejdsløsheden stadig er over 21 procent og 43 procent for de unge.

Anna Terron peger på, at arbejdsløsheden blandt de unge rumænere, der er i Spanien, er oppe på 38 procent. Derfor er der fornuft i, at Spanien først får dem i arbejde, før der komme nye til.

I Bruxelles beklagede den rumænske arbejdsminister, Sebastian Lazaroiu, i sidste uge de spanske skridt. De var ikke retfærdiggjort, selv om Spanien havde problemer.

Rumænien frygter, at andre lande som Holland følger efter og også skærper reglerne for at søge job i Holland. Den generelle frihed til at søge arbejde for både rumænere og bulgarere blev begrænset, da de to lande kom med i EU i 2007. Den totale frihed gælder først fra 2014.

Bulgarere studerer i udlandet – og vender ikke hjem

Situationen i Spanien bliver netop fulgt vågent i Bulgarien, hvor lønmodtagere også søger væk for at få arbejde i andre lande.

Også studerende tager til udlandet for at øge deres muligheder for senere vellønnede job. Ifølge Sofia News forlader 80.000 bulgarere årligt landet for at søge lykken andre steder. En stor del af dem er studerende, der netop har taget studentereksamen.

De fleste tager dyre studielån. 96 procent af dem, der studerer i Storbritannien, har lån og tager ikke tilbage til Bulgarien, når de er færdige. Storbritannien er mål for de fleste unge bulgarere.

12.000 bulgarere studerer imidlertid i Tyskland, og også Holland er populært, fordi det er billigere at få studieplads.

Men det seneste år er 3.664 unge bulgarere søgt til USA og Canada for at studere. Statistikken siger, at 82 procent af dem aldrig vender hjem og bruger deres uddannelse. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.