Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Spanien kan begrænse rumæneres arbejde i landet

11. Aug. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Spanien fik i dag tilladelse til, at landet kan begrænse den fri bevægelighed for rumænere, der vil arbejde i landet. Tilladelsen gælder til slutningen af 2012 og gælder alle former for arbejde i alle Spaniens regioner.

Den spanske regering anmodede i slutningen af juli EU-Kommissionen om tilladelse til at indføre restriktioner for rumænere. Spanien har rekord i arbejdsløshed i EU, og især ungdomsarbejdsløsheden er et problem. Den er i gennemsnit på over 40 procent i hele landet, men væsentligt højere i nogle regioner. Samtidig har Spanien gennem en årrække været mål for indvandring, og især rumænere har søgt arbejde.

1. januar sidste år var der registreret 823.000 rumænere med fast bopæl mod 388.000 fire år tidligere. 30 procent af rumænerne er uden arbejde, og blandt de unge er det endnu flere.

Selv om krisen har ført til, at færre søger til Spanien, er der stadig et betydeligt antal rumænere, der søger til landet for at få arbejde. Den spanske regering har derfor fortrudt, at Spanien hørte til de lande, der først åbnede for den rumænske arbejdskraft, da landet blev medlem af EU. Regeringen benytter nu en såkaldt beskyttelsesklausul, der giver EU-landene muligheder for at genindføre restriktioner for den fri bevægelse bevægelighed, hvis den fører til alvorlige forstyrrelser på arbejdsmarkedet.

Det er første gang, beskyttelsesklausulen anvendes. EU-kommissær László Andor siger i den forbindelse, at han ikke tror, at restriktioner normalt er det rette svar, når et land har høj arbejdsløshed. I stedet skal landene føre en politik, der skaber job.

- Kommissionen har dog forståelse for, at de spanske myndigheder på dette særligt kritiske tidspunkt – med den dramatiske beskæftigelsessituation og det meget komplekse finansielle miljø – ønsker at fravige princippet om fuldstændig fri bevægelighed. Den spanske anmodning underbygges med dokumentation, og tiltrædelsestraktaten giver rent faktisk mulighed for genindførelse af midlertidige restriktive foranstaltninger i sådanne tilfælde, siger Lászlo Andor.

Han fremhæver, at Spanien stadig vil være et af de lande heriblandt Danmark, der har frie bestemmelser for indrejse af rumænere. 10 lande heriblandt Frankrig, Tyskland og Italien kræver arbejdstilladelser.

Rumænien har stadig en overgangsordning, der kan være restriktioner frem til 2014.

De nye spanske bestemmelser gælder ikke rumænere, der allerede er i landet. Kommissionen håber, at Spanien følger en beskæftigelsespolitik, der generelt skaber job. Pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.