Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Tjekkiet klager over chikaner i Tyskland mod chauffører

08. Mar. 2010 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Mens Danmark lægger op til flere tjek af udenlandske chauffører, der kører i Danmark, klager tjekkiske chauffører over chikaner, de udsættes for af politiet i Tyskland og Østrig. På et år har det tjekkiske Indenrigsministerium ifølge Prague Daily Monitor modtaget over 100 klager over tysk politi og 25 over det østrigske politis chikaner.

En talsmand for ministeriet siger, at ministeriet har forsøgt at tage spørgsmålet op med de to landes ministerier, men det har hidtil kun været muligt at få et møde i stand med Østrig.

Chaufførernes klager går ikke så meget på undersøgelser af arbejdsforhold, som de to landes faglige organisationer ellers står fast på skal være i orden. De finder derimod, at de bliver chikaneret af arrogante toldere i almindeligt tøj i civile biler, der især undersøger deres personlige ejendele.

Det tjekkiske ministerium har udstedt 50.000 instruktioner til chauffører og vognmænd, der fortæller, hvordan de skal optræde, hvis de udsættes for chikaner af politi og toldere i Tyskland og Østrig.

Det bayerske politi har udstedt særlige pamfletter til chauffører på tre sprog, der fortæller, hvordan vejtjek skal foretages.

Myndighederne i Østrig siger, de øgede tjekkene af lastvogne, efter grænserne blev totalt åbne. Det skete for at forebygge en stigende kriminalitet. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.