Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

EU-topmøde vil af med regler for små virksomheder

12. Dec. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

12.12.11 Den europæiske fagbevægelse, EFS, tordner mod stats- og regeringslederne i EU, der på topmødet fredag vedtog konklusioner, der lægger op til færre regler for små og mellemstore virksomheder og herunder de helt små. Det har nøgleprioritet at reducerer byrderne for virksomhederne og få reduceret reglerne, hedder det.

Men den går ikke, mener generalsekretæren for EFS, Bernadette Ségol. At holde de små og mellemstore virksomheder uden for fremtidige arbejdsmarkedsregler er et yderligere angreb på den europæiske sociale model og vil lægge pres på lønmodtagernes rettigheder.

- Europa har i stedet behov for en social kontrakt, der sikrer, at EU ikke griber ind i mekanismer for løndannelsen, arbejdsmarkedets parters autonomi og beskyttelsen og udviklingen af den sociale model. EFS kræver, at der bliver skrevet en social fremskridtsprotokol ind i enhver ændring af traktaten eller enhver ny traktat, siger Bernadette Ségol.

Hun frygter, at topmødets konklusioner blot lægger op til en yderligere stram budgetdisciplin, flere automatiske sanktioner og skarpere overvågning af landene.

Fagbevægelsen frygter, at lettelsen af byrderne for de små og mellemstore virksomheder rammer ikke mindst arbejdsmiljøet. Virksomheder med op til 250 ansatte er med i gruppen, og de tæller dermed hovedparten af ansatte i lande som Danmark. Undersøgelser i det europæiske arbejdsmiljøinstitut viser, at de små og mellemstore virksomheder har flest arbejdsulykker og skader.

Den europæiske fagbevægelse har længe peget på problemet og krævet, at der strammes op. Derfor er kritikken af topmødets konklusioner hård, når det hedder, at der skal en hastebehandling til for hurtigt at få minimeret reguleringen af de små- og mellemstore virksomheder.

Topmødet og EU-Kommissionen, der har spillet ud med forslaget, finder, at en lettelse af de små og mellemstore virksomheders byrder vil skabe job. Topmødet havde en udveksling af synspunkter på konklusionerne fra det seneste møde blandt EU-landenes social- og beskæftigelsesministre og lagde vægt på at skabe en politik for vækst og job.

Stats- og regeringslederne følger social- og beskæftigelsesministrenes konklusioner, når det gælder en satsning på uddannelse og efteruddannelse og en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der hjælper folk ind på arbejdsmarkedet som ansatte eller selvstændige. Topmødet støtter en afbalanceret model for flexicurity, der skaber fleksibilitet for virksomhederne og sikkerhed for de ansatte. Pmh



.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.