Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Ansatte får mindre efteruddannelse – og dårligere arbejdsforhold

29. Sep. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

De ansatte i en række lande i EU for mindre efteruddannelse end tidligere. Selv om EU-kommissionen, parlamentet og også landenes ministre skriger på efteruddannelse, og alle har livslang læring på læberne, så er talen en anden i virksomhederne. Især i Storbritannien, hvor efteruddannelse længe har været populært, får markant færre end tidligere fri for at lære nyt i løbet af et år.

- Vi ser overraskende, at der bliver mindre efteruddannelse, og det er især dem med kort uddannelse, der ikke bliver efteruddannet, siger Ramon Pena-Casas fra Observatoriet for sociale forhold i Europa, OSE, i Bruxelles.

OSE har i snart 20 år gennemført undersøgelser af arbejdsforhold i Europa. Hvert femte år har instituttet set på, hvordan det går med udviklingen. Ramon Pena-Casas præsenterede i dag en foreløbig undersøgelse over den seneste udvikling, og den viser, at det ikke kun er undervisningen, det halter med. Også sikkerhed og sundhed er inde i en dårlig udvikling.

De skandinaviske lande er grupperet sammen, og de adskiller sig på flere punkter fra de øvrige. Der er klart flere skandinaver end i de andre lande, der siger, at de har fået efteruddannelse i løbet af det seneste år. Og det har ikke ændret sig i løbet af de seneste ti år.

I Sydeuropa er efteruddannelse ikke almindelig. Men fra 1995 til 2000 kom flere i uddannelse i løbet af et år. Siden år 2000 er udviklingen imidlertid vendt igen, så 82,4 procent af dem, der har svaret i undersøgelsen, ikke har modtaget undervisning i løbet af et år. I de skandinaviske lande er det blot 52,7 procent.

Storbritannien lå på niveau med de skandinaviske lande i år 2000, men er nu oppe på, at 61,3 procent svarer, at de ikke har fået undervisning i løbet af et år.

I Skandinavien er der klart færre end i de andre lande, der finder, at de ikke har muligheder for at lære noget i virksomhederne. Samtidig er det kun hver femte, der svarer, at de ikke har mulighed for at lave om på den måde, de udfører deres arbejde på. I de fleste andre lande mener hver tredje, at de ikke kan lave om på det.

Lønmodtagerne i de skandinaviske lande føler sig også bedre informerede end de ansatte i andre lande og har diskuteret arbejdsforhold med chefer eller chefernes medarbejdere. De er også mere vidende om de farer, arbejdet rummer. Kun de britiske lønmodtagere siger i større udstrækning, at de bliver informeret om det.

Briterne og skandinaverne er også dem, der er mest tilfredse med arbejdsforholdene generelt, men for skandinaverne er der tale om et konstant fald i tilfredsheden siden den første måling i 1995. Briterne erklærer sig til gengæld mere og mere tilfredse og er også den gruppe, der hyppigst svarer, at de ikke tror, helbredet er på spil på arbejdspladsen.

Både skandinaverne og briterne mærker alligevel stigende problemer. Skandinaver er klart dem, der ifølge undersøgelsen er mest fraværende på grund af sundhedsproblemer. 33,6 procent svarer, at de har været fraværende i løbet af et år mod kun 20 procent af sydeuropæerne.

Og skandinaverne er også dem, der har de lange sygefravær på over en måned. Samtidig er det påfaldende, at sygefraværet har været konstant stigende siden 1995. De oplever samtidig, at de ergonomiske forhold på arbejdspladserne er dårlige.

Skandinaver er dermed mere tilfredse med arbejdspladsen end andre og føler, de har indflydelse på arbejdsgangen. Men de er samtidig dem, der er mest væk på grund af problemer med helbredet og også har dårlige ergonomiske arbejdspladser.

Ramon Pena-Casas erkendte på et møde i det europæiske faglige forskningsinstitut, ETUI, i dag, at der er metodeproblemer i undersøgelsen, der kan svække den. På enkelte områder er der for eksempel for så, der svarer. Og der er også problemer med svarmåden. Men han finder alligevel, at der er generelle træk i undersøgelsen, der er den eneste, der bliver udført så grundigt over tid.

- Det må være bekymrende, at der ikke sker noget med folks muligheder og uddannelserne. Det er klare mål for EU at få livslang læring. Alligevel er der ikke sket større ændrinmger, og for nogle går det den gale vej, sagde Ramon Pena-Casas.

Undersøgelsen er endnu ikke offentliggjort.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.