Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Godt hvert tredje minut dør en europæer af en arbejdsskade

23. Dec. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

23.12.2011 Tre minutter og 30 sekunder – dagen lang og året rundt. Det er den tid, der i gennemsnit går mellem, at en europæer omkommer af lidelser, han eller hun har fået af arbejdet. 159.500 dødsfald, der skyldes arbejdsbetingede skader, bliver det til ifølge FN’s arbejdsorganisation ILO. Dertil kan man lægge de 5.580 ulykker på arbejdspladser, der koster den uheldige livet.

Europa-Parlamentet har taget de mange skader og dødsfald op. På eget initiativ har parlamentet set på, hvordan det går med EU’s strategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012. På sin seneste samling vedtog parlamentarikerne en betænkning om emnet, der klart viser, at det langt fra ser godt ud med arbejdsmiljøet i EU. Selv om antallet at arbejdsulykker er faldet, er der stigende problemer med erhvervsbetingede lidelser.

Kræft tegner sig i dag for flest dødsfald, der kan henføres til arbejdet. Derefter kommer hjerte- og karsygdomme og luftvejssygdomme. Parlamentarikerne tager derfor arbejdet med kemiske stoffer op og understreger, at det et vigtigt at få gennemført bestemmelserne i REACH, der er EU’s svar på, hvordan landene kan få reduceret mængden af farlige stoffer og materialer. Betænkningen, der har haft Karima Delli fra den grønne gruppe i parlamentet som ordfører, ser en klar sammenhæng mellem arbejdsmiljø og sundhed og sikkerhed og bekæmpelsen af dødsfaldene.

Store beløb at spare ved en øget indsats

Parlamentarikerne advarer samtidig mod at skære ned på indsatsen, selv om der er økonomisk krise. Ud over at mindske lidelser er der også penge at hente på at forbedre arbejdsmiljøet. Udgifterne alene for virksomhederne og de sociale sikringsordninger ved arbejdsulykker og erhvervsskader skønnes alene at koste, hvad der svarer til 5,9 procent af landenes nationalprodukter.

Både medlemsstaterne og virksomhederne må i stedet investere mere i forebyggelsen af skader og ulykker og understreger, at det er ude på arbejdspladserne, der må ske mere. En undersøgelse fra det Europæiske Agentur for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladserne viser netop, at der ikke foregår meget på de fleste arbejdspladser. Men der er dog store forskelle mellem landene.

Store forskelle på lande og virksomheders indsats

Selv om Europa-Parlamentets betænkning påpeger, at de små og mellemstore virksomheder er godt med, og der tilsyneladende ikke sker væsentligt flere skader i dem, så viser agenturets rapporter, at arbejdet med arbejdsmiljøet er lagt uden for virksomheden i langt de fleste virksomheder i lande som Slovenien, Spanien, Portugal og Ungarn. I Slovenien kommer inspektionen udefra i 75 procent af tilfældene, mens det er omkring fem procent i Danmark og omkring 10 procent i Storbritannien og Sverige.

Små virksomheder med mellem 10 og 19 ansatte begrunder i over 70 procent af tilfældene mangelen på regelmæssigt eftersyn af arbejdsmiljøet med, at det ikke er nødvendigt, da der ikke er større problemer. 40 procent af virksomhederne erkender også, at de ikke har ekspertisen, der skal til.

Betænkningen fra Europa-Parlamentet erkender dog også, at selv om de fleste virksomheder gennemfører risikovurderinger, så gælder det i mindre omfang i små virksomheder og i nogle medlemsstater.

Omkring halvdelen af lønmodtagerne i EU har ikke adgang til en forebyggende tjeneste.

Ændrede arbejdsforhold betyder nye skader

Parlamentet understreger, at det er afgørende, at de ansatte kommer med i arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet. Det kræver uddannelse, kurser, wokshops, hvor virksomhedernes sociale ansvar kommer i betragtning.

Parlamentet opfordrer EU-Kommissionen til at lette indførelsen af europæiske normer for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og fremme samarbejdet mellem medlemslandene om det. Parlamentarikerne finder det bekymrende, at nye atypiske ansættelsesformer som tidsbestemte kontrakter, vikararbejde, telearbejde, deltidsarbejde generelt og fleksible arbejdstider med natteskift og søndagsarbejde bliver mere almindelige arbejdsforhold, ligesom der bliver flere selvstændige uden beskyttelse.

Penge i Den Europæiske Socialfond kan bruges til at forbedre forholdene.

Parlamentet påpeger også, at stress bliver mere og mere udbredt og understreger, at aftalen mellem de europæiske parter skal omsættes på en ordentlig måde, så det hindres, at problemet tager yderligere fart.

De unge er mere udsat for arbejdsulykker end de ældre ansatte. Parlamentet opfordrer EU-Kommissionen til at tage fat på problemet og ønsker deres sikkerhed og sundhed indarbejdet i EU-programmet ”Unge på vej”, der er en del af strategien for Europa 2020. pmh



.











Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.