Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

02.10.08 Forslag til anti-diskriminering splitter ministre i EU

02. Oct. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

Alle beskæftigelses- eller socialminister i EU talte pænt om en forstærket indsat mod diskriminering. Alligevel var der skarp kritik af et nyt EU-forslag om ligebehandling for alle, da de 27 landes ministre mødtes i Luxembourg i dag. En række ministre fandt, at EU-kommissionens forslag til et meget bredt og omfattende direktiv mod næsten alle former for diskriminering uden for arbejdsmarkedet var for uklart, lagde op til store fortolkninger og dermed lod EU-kommissionen og ikke mindst EF-domstolen få alt for stor magt til at lægge linjen.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen slog den kritiske tone an, da han i sit indlæg påpegede, at nok var måtte diskriminerende regler og adfærd bekæmpes. Men det var af og til nødvendigt at tilpasse regler efter udviklingen. Ville politikerne løse problemer med for eksempel et stigende antal ældre og færre unge, så kunne regler, der ikke levede op til alles forståelse af ligestilling og diskriminering komme på tale.

- I Danmark har vi talrige aldersgrænser inden for de forskellige lovområder, og det er alle grænser, som et flertal i vores parlament har fundet rimelige og velbegrundede. Men derfor er det jo ikke sikkert, at disse grænser efter Kommissionens og EF-domstolens opfattelse vil være i overensstemmelse med direktivet, og dermed opstår der en usikkerhed, som, hvis den ikke bliver håndteret, vil virke hæmmende på det nationale lovgivningsarbejde, sagde Claus Hjort Frederiksen.

Han pegede direkte på uklarheder i teksten, der har vage formuleringer og elastiske formuleringer som giver vidt spillerum for EF-domstolen.

En række ministre pegede på de samme formuleringer, der i en vis udstrækning giver landene muligheder for at diskriminere på enkelte områder eller komme med egne begrænsninger, hvis der er tale om ”rimelige ændringer og tilpasninger”, og virksomheder for eksempel ellers vil få ”uforholdsmæssige byrder”.


Tyskland og Tjekkiet direkte imod

Flere landes ministre som den belgiske Joëlle Milquet støttede forslaget fra Kommissionen, men fandt også, at det var for uklart. Frygten for at få bunker af sager ved EF-domstolen spillede ind.

Hverken den tyske Ursula Von Der Leyen eller den tjekkiske Petr Nečas kunne dog støtte forslaget. Den tyske minister understregede, at hun allerede var skeptisk på ministrenes møde i juli og da sagde, at både de tyske delstater og regeringen ville se nærmere på det. Det havde de nu gjort, og den generelle skepsis var ikke blevet mindre.

Efter tyskernes mening overlod forslaget for meget til fortolkning og greb ind på områder, hvor EU ikke havde noget at gøre.

Samme kritik fremførte andre ministre og trak undervisning og sundhed frem. Det var op til landene selv at fastsætte reglerne på de områder.

Den hollandske minister Piet Hein Donner bad alle huske på nærhedsprincippet. Han mente ikke, det var muligt at argumentere mod antidiskriminering, og han kunne også støtte et bredt direktiv, der tog de forskellige områder med.

- Men der kan ikke gælde samme retlige principper på alle områder. Vi kan dermed ikke acceptere teksten, som den er, sagde Piet Hein Donner.

Han mente, politikerne skulle bruge mere tid og ikke haste noget igennem.

Tjekkiet har EU-formandskabet fra januar til juli. Det bliver dermed Tjekkiet, der kommer til at arbejde med forslaget til foråret. Men den tjekkiske kommissær Vladimír Špidla skal ikke vente sig megen støtte til den tid. Den tjekkiske minister Petr Nečas var totalt imod sin landsmands forslag. Han mente, at selve det retlige grundlag for forlaget var tvivlsomt og kom i strid med økonomiske intentioner i traktaten.

Tjekkiet ville godt se på ligebehandling og ældres forhold, men holde sig til linjen i FN’s konvention. Andre pegede ligeledes på, at man kunne ratificere FN’s konvention. Konventionerne var mindre bindende end et EU-direktiv, der direkte bandt medlemmerne.


Špidla afviste kritik

EU-kommissær Vladimír Špidla afviste kritikken. Han fandt det afgørende, at der nu kom et forslag, der greb ind mod diskriminering af alle de svage grupper og mindretalsgrupper. Der var regler mod diskriminering på arbejdsmarkedet. Men der var talrige områder uden for arbejdsmarkedet, hvor der i dag var diskriminering.

Da forslaget tog alle områderne med, mente kommissæren, at det var fornuftigt, at Kommissionen ikke kom med helt klare og detaljerede regler, men lagde op til et vist spillerum for fortolkning.

Han understregede, at det var samme udgangspunkt i de hidtidige forslag mod diskriminering, og at man for eksempel ikke havde defineret et begreb som race.

- Vi har brugt den metode før, og det har ikke givet problemer med forlagene for arbejdsmarkedet. Vi har ikke fået de mange sager, sagde Vladimír Špidla.

Den franske rådsformand, Xavier Bertrand, sagde, at den juridiske tjeneste også er i gang med at få klarhed over direktivet og måske kommer med sin redegørelse senere i oktober. Han mente samtidig, at noget af kritikken var for hård, og at det måtte være muligt at tage sundhed med.

- Er det for eksempel rimeligt, at nogle med et dårligt helbred ikke kan låne penge?, spurgte han.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.