Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

12.09.07 Svag stigning i lønudgifter – produktionen op

13. Sep. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Lønmodtagerne fik en smule mere ind på kontoerne i april kvartal, viser en ny opgørelse fra Eurostat. I euro-landene steg lønomkostningerne med 2,5 procent og det er en anelse mere end året før, hvor de kun steg med 2,3 procent.

De nye EU-lande har klart de højeste lønstigninger, og selv om der er lang vej igen, haler de ind på de gamle, rigere EU-lande. I Litauen steg lønomkostningerne med hele 31,7 procent i årets løb. I Rumænien var stigningen på 23,3 procent.

Tyskerne ligger i bund. De tyske virksomheder måtte kun af med ekstra 1,2 procent for en ansat. I Danmark var lønomkostningerne 3,7 procent højere i april kvartal i forhold til året før.

Byggefagene har de største lønstigninger. Her steg de samlede lønomkostninger med 3,2 procent i euro-landene. I servicefagene måtte arbejdsgiverne i gennemsnit kun betale 2,2 procent mere.

I industrien steg lønudgifterne med 2,7 procent. Der er tilsyneladende også ved at komme gang i produktionen. Den steg i juli euro-området med 0,6 procent i forhold til juni og med hele 3,7 procent i forhold til juli 2006.

I lande som Slovakiet, Bulgarien og Irland skyder industrien frem. I Danmark går det den anden vej. Der er produktionen faldt produktionen både i maj, juni og juli forhold til månederne året før.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.