Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

01.09.11 Katastrofal juli for unge i Spanien

01. Sep. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Arbejdsløsheden i Spanien satte ny rekord i juli. For de unge, der blev færdige med deres uddannelse, var det så godt som umuligt at finde et job. De unges arbejdsløshed nåede op på 46,2 procent mod 45,7 procent i juni og 42 procent i juli sidste år.

Generelt var arbejdsløsheden uændret på 9,7 procent i juli i forhold til juni, men i Spanien steg den til 21,2 procent fra 21,0 procent i juni og 20,3 procent i juli sidste år. Som tidligere omtalt i fagligt.eu fik Spanien i sommer tilladelse til at stoppe rumænere, der søgte arbejde i landet. EU-Kommissionen accepterede, at situationen på det spanske arbejdsmarked er så alvorlig, at det nu gælder om at få de ledige i landet i arbejde og herunder også en stor del af de næsten en million rumænere, der allerede er i Spanien og ikke har et job.

Opgørelsen fra Eurostat viser, at der stadig er betydelig forskel på arbejdsløsheden i EU. Spanien topper med arbejdsløse, men også andre kriselande kæmper med ledigheden. I Irland nåede den op på 14,5 procent. Det er en lille stigning, og den var på 13,7 procent i juli sidste år. Slovakiet har en ledighed på 13,4 procent, og den er faldet i forhold til sidste år. I Bulgarien er den derimod steget fra 10,0 procent til 11,5 procent.

I den anden ende er Østrig nu nede på en arbejdsløshed på 3,7 procent, Holland 4,3 procent og Sverige 7,4 procent.

Tallene understreger, at det er de unge, der har de største problemer. Den generelle ledighed er på 20,7 procent mod 20,9 procent i juli sidste år. I Slovakiet er hver tredje ung uden et job. I ni lande er flere end eller tæt på hver fjerde ung ude af stand til at finde et arbejde.

I kriselandet Irland steg de unges arbejdsløshed igen i juli nu til 28,3 procent. Grækenland har ikke indsendt arbejdsløshedstal for de seneste måneder.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.