Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

29.06.11 Beskæftigelsen rasler ned i EU – men ældre i arbejde

29. Jun. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Krisen rammer beskæftigelsen hårdt i EU. Mens landene nåede den såkaldte Lissabon-strategis mål om en beskæftigelse på 70 procent i 2008, er den faldet både i 2009 og 2010. Beskæftigelsen var her nede på 68,1 procent, viser en ny opgørelse fra Eurostat.

Da Lissabon-processen blev skudt i gang i 2000, var beskæftigelsen på 66,8 procent for de 20-64-årige. For kvinderne var den på 57,3 procent, og den nåede op på 63,0 procent i 2008. Men også kvindernes beskæftigelse er siden faldet og var i 2010 nede på 62,1 procent.

Derimod er målet om at få flere ældre fastholdt i arbejde blevet opfyldt. Der var blot 36,9 procent af de ældre mellem 55 og 64 år, der ved årtusindskiftet havde et arbejde. Sidste år var det 46,3 procent.

Der er imidlertid stor forskel på, hvordan beskæftigelsen udvikler sig i de 27 EU-lande, og hvor tidligt folk forlader arbejdsmarkedet. Sverige og Danmark hører til dem, der har den højeste beskæftigelse. Det gælder især for de ældre.

Hele 70,5 procent af de 55-64-årige i Sverige har et job. I Tyskland er det 57,7 procent og i Danmark 57,6 procent. Men på Malta er det kun 30,2 procent af de ældre, der står op til et arbejde om morgenen, kun 34,0 procent af polakkerne og 34,4 procent af ungarerne.

Svenske kvinder deltager også på arbejdet i langt højere grad end især kvinder i de sydeuropæiske lande. 75,7 procent af de svenske kvinder havde et job i 2010 mod blot 41,4 procent af kvinderne på Malta og 49,5 procent af de italienske kvinder. Danmark er også på det punkt med i toppen, da 73,1 procent af kvinderne havde et arbejde.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.