Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

15.06.09 Beskæftigelsen falder i EU – katastrofe i Baltikum

15. Jun. 2009 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Lønmodtagere ryger ud af arbejdsmarkedet i EU-landene. I de baltiske lande er situationen kaotisk. I Litauen var der i årets tre første måneder 4,5 procent færre på arbejdsmarkedet end i sidste kvartal af 2008. I Letland fortsatte beskæftigelsen også i et styrtdyk. I første kvartal var der hele 8,2 procent færre på arbejdsmarkedet end i de første måneder af 2008. I Estland var faldet på 7,2 procent.

I Ungarn har krisen på arbejdsmarkedet været langvarig. I andet kvartal af 2008 var beskæftigelsen 1,8 procent lavere end et år tidligere. Kvartal for kvartal har der siden været færre på arbejdsmarkedet, og i år var beskæftigelsen tre procent lavere i første kvartal end i samme periode sidste år, viser en opgørelse fra Eurostat.

I hele EU faldt beskæftigelsen med 1,2 procent i årets første måneder sammenlignet med 1. kvartal sidste år. Fra januar til april faldt beskæftigelsen med 0,8 procent i forhold til de sidste måneder af 2008. Men også i de gamle EU-lande er der store forskelle.

Den spanske økonomiske syge har bidt sig fast. Gennem 2008 var der færre og færre på arbejdsmarkedet, og i årets første tre måneder faldt antallet af job med 3,1 procent, så beskæftigelsen lå hele 6,4 procent lavere end et år tidligere.

Tyskland oplevede kun et mindre fald i første kvartal og havde kvartal for kvartal flere beskæftigelse i 2008 sammenlighed med året før.

Danmark og Belgien er også blandt de få lande, der ikke er ramt alvorligt af fald i beskæftigelsen, men det reelt er gået fremad med mindre afvigelser.

 

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.