1,5 millioner ledige i EU-landene fandt et job fra februar sidste år til februar i år. Selv om ledigheden ikke faldt nævneværdigt fra januar til februar, så var der langt færre ledige i februar i forhold til året før, viser en ny opgørelsen fra Eurostat.
Ledigheden var i februar på 7,1 procent i euro-landene, og det er det samme som i januar. Men i februar 2007 var den oppe på 7,6 procent.
I de 27 EU-lande faldt ledigheden med 130.000 personer i de første to måneder af i år. Samlet er ledigheden dermed nede på 6,7 procent mod 6,8 procent i januar.
Holland har den laveste ledighed. Slovakiet den højeste.