Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Hver anden ung spanier uden job

02. Mar. 2012 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

02.03.2012 De unge i EU fik et nyt slag af krisen i januar, hvor arbejdsløsheden for unge under 25 år nåede op på 22,4 procent i EU. I Spanien fortsætter krisen med at ramme de unge i dramatisk grad. Arbejdsløsheden satte rekord i januar, hvor 49,9 procent af de unge spaniere var uden arbejde.

I Slovakiet nåede de unges arbejdsløshed op på 36 procent og i Portugal på 35,1 procent.

Netop de unges arbejdsløshed er til debat på mødet i Det Europæiske Råd. I otte lande er flere end hver fjerde ung uden et job. Flere end 5,5 millioner unge er arbejdsløse i EU.

Men generelt steg arbejdsløsheden igen i januar og nåede op på 10,7 procent i eurozonen. I hele EU steg den til 10,1 procent. Dermed var 24,3 millioner borgere i EU-landene uden et job, selv om de var arbejdssøgende. I eurozonen er arbejdsløsheden dermed oppe på 10,7 procent mod 10,6 i december og 10,0 procent i januar sidste år.

Udviklingen er forskellig i EU-landene. I 10 lande faldt arbejdsløsheden, men den steg i femten og heriblandt dem, der er hårdest ramt af krisen og arbejdsløshed. I Spanien nåede ledigheden op på 23,3 procent mod 23,1 procent i december og 20,6 procent i januar sidste år.

Østrig har den laveste arbejdsløshed med 4,0 procent ledige. Holland følger efter med 5,0 procent og Luxembourg med 5,1 procent.

De seneste tal for Grækenland er fra november, hvor 19,9 procent var uden et job. I Portugal og Irland kom arbejdsløsheden op på14,8 procent.

Mens kriselandene har øget arbejdsløsheden gennem 2011, har andre lande forbedret situationen for jobsøgende. I de baltiske lande, hvor arbejdsløsheden steg drastisk under krisen, er den generelt faldet. Men også her er situationen anderledes for de unge. I Estland steg den fra januar til december fra 20,2 procent til 25,1 og i Litauen fra 32,0 til 34,4 procent (ingen tal for januar i år.).



Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.