Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

02.05.10 På et år er 2,5 millioner flere uden job i EU

02. May. 2010 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Stadigt flere bliver arbejdsløse i EU. I marts var 23,1 millioner registreret som arbejdsløse i de 27 lande. Det er 2,5 millioner flere end året før. Selv om den samlede stigning var beskeden i marts, og ledigheden holdt sig på 9,6 procent i EU og 10 procent i eurolandene, var udviklingen forskellig i landene.

De baltiske lande er fortsat hårdt ramt af krisen. I Letland steg arbejdsløsheden til 22,3 procent i marts mod 21,6 procent i februar og 14,3 procent i marts sidste år. Grækenland har ikke tal klar, men i Spanien kom ledigheden op på 19,1 procent og i Irland nåede den op på 13,2 procent.

De unge er fortsat de store tabere og hårdest ramt i de lande, hvor den generelle ledighed også er høj.

44,9 procent af de unge lettere kan ikke finde et job. For et år siden var det 27,9 procent. I Spanien steg de unges ledighed fra 40,6 procent i februar til 41,2 procent i marts, og i Slovakiet er hver tredje ung registreret som arbejdsløs.

I Danmark er arbejdsløsheden blandt de unge registreret til 14,2 procent mod ti procent i marts sidste år.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.