Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

16.02.09 Ledigheden deler EU

16. Feb. 2009 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Allerede inden den økonomiske krise sendte ledigheden i vejret, var EU opdelt mellem lande, hvor den var lav, og lande, hvor den vær høj. Men også inden for landene rammer ledigheden forskelligt. I Frankrig var ledigheden blandt unge i oversøiske territorier på 50-55 procent i 2007, mens 12,5 procent af de unge i Loire i Vestfrankrig var uden arbejde.

Men blandt de unge i flere egne af Holland var kun fem procent uden et job, viser en ny opgørelse fra Eurostat..

Tendensen er klar. Både for de ældre og unge er det nemmest at finde et job i de centrale dele af det nordlige Europa. Og i Italien og Belgien og flere andre lande er det også om at søge mod de nordlige dele af landene, for det er her, ledigheden er lavest. I Nordøstitalien havde ingen region en ledighed på over 3,4 procent, men i Syditalien var den mellem 10 og 13 procent i de fleste regioner, og 37 procent af de unge på Sicilien var uden et job.

I Belgien var 4,3 procent af borgerne i Antwerpen i det nordlige Flandern uden job, men sydpå i Bruxelles var ledigheden oppe på 17,1 procent og blandt de unge på 34,4 procent.

Blot en times kørsel nordpå i Holland var der ingen region, hvor flere end 4,9 procent af de arbejdsduelige ikke fandt et job, og ledigheden for de unge svingede mellem 5,2 procent og 8,9 procent.

Tallene for arbejdsløsheden viser, at næsten alle landene i EU har problemer med en forskellig udvikling. Og der er store problemer i hovedstader som London, Berlin, Bruxelles og Madrid, hvor især de unge ikke finder noget job.

Netop de unges problemer er til debat, når EU-landenes undervisningsministre i dag diskuterer den europæiske ungdomspagt, som EU-landenes stats- og regeringsledere vedtog i 2005. Pagten sætter netop fokus på de unges problemer med ledighed og mangel på uddannelse, og hvordan landene får flere af de unge ind på arbejdsmarkedet.

Landene arbejder ungdomsspørgsmålene ind i deres beskæftigelsespolitikker og de handlingsplaner, de udarbejder for at fremme arbejdsmarkedspolitikken.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.