Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

03.03.09 Ledigheden steg igen i januar

03. Mar. 2009 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

2,194 millioner flere ledige på et år. Det var situationen i de 27 EU-lande i januar, hvor ledigheden igen steg. Den var oppe på 7,6 procent i januar mod 7,5 procent i december og blot 6,8 procent i januar sidste år.

Krisen rammer stadig EU-landene forskelligt, og den er stadig størst i de 16 euro-lande, hvor 8,2 procent var uden et job i januar måned. Men netop blandt euro-landene er også de største forskelle. Holland bevarer en høj beskæftigelse, og kun 2,8 procent var uden et arbejde, viser en opgørelse fra Eurostat.

I Østrig søgte fire procent af de arbejdsduelige forgæves efter et job. Men i kriselandet Spanien nåede ledigheden op på 14,8 procent. Det tidligere så fremgangsrige Spanien har øget ledigheden måned for måned. Den var på 9,0 procent i januar 2008.

Også blandt de nye EU-lande er der stor forskel på, hvordan krisen rammer. Cypern, Slovenien, Tjekkiet og Bulgarien har alle en ledighed, der er under seks proprocent. Letland, Slovakiet og Litauen har en ledighed på fra 9,9 procent til 12,3 procent.

De unge er stadig det store problem. 17 procent af de unge kan ikke finde et job. I Spanien er det nu lige knap hver tredje ung, der er uden et job. Men i Sverige og også Ungarn er 22.9 procent af de unge ramt af ledighed.

I Holland klarer de unge sig bedst. Her er 5,5 procent uden arbejde.

 

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.