Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

31.07.09 Arbejdsløsheden i eurolandene rekordhøj

31. Jul. 2009 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

158.000 flere personer i euro-landene var uden arbejde i juni i forhold til maj. Arbejdsløsheden nåede op på 14,9 millioner kvinder og mænd. Dermed var ledigheder i juni den højeste i ti år.

I alt over 21 millioner borgere i EU-landene er uden arbejde, selv om de søger efter job. Det er 8,9 procent af den aktive del af befolkningen, der ikke finder arbejde. I EU nåede ledigheden det højeste niveau i fire år. Men det er eurolandene, der er hårdest ramt. I procenter er arbejdsløsheden i de 16 eurolande på 9,4, viser opgørelsen fra Eurostat.

Det statistiske bureau skønner, at 3,17 millioner flere personer er uden arbejde i eurolandene end for et år siden.

Værst går det i Spanien, hvor arbejdsløsheden generelt er oppe på 18,1 procent. De unge trækker den op. I juni var hele 36,5 procent af de unge spaniere uden et job.

Spanien trækker også ledigheden i eurolandene op. Holland trækker den anden vej. Her er arbejdsløsheden på 3,3 procent generelt og 6,3 procent for de unge.

Selv om økonomer taler om, at den værste krise er ovre, og der er lys forude, tegner den nærmeste fremtid ikke loven for millioner af ansatte i virksomhederne.

Europas motor, Tyskland, driver ikke udviklingen frem. Friske tal fra det føderale arbejdskontor siger, at ledigheden fortsætter med at stige. Juli tyder på at ramme 30.000 tyskeres job, så arbejdsløsheden kommer op på 3,5 millioner. Økonomer i Tyskland skønner ifølge BBC, at ledigheden når 4,5 millioner til næste år.

Men det er ikke kun Europa, der er ramt. 830.000 flere japanere var ifølge BBC uden arbejde i juni end i maj. Pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.