Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

EU-Kommissionen indleder høring om kvinder i topledelser

06. Mar. 2012 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

06.03.2012 EU-Kommissionen sætter en høring om kvoter for kvinder i topposter i erhvervslivet i gang. EU-kommissær Viviane Reding finder ikke, at den frivillige vej hidtil har ændret billedet af et erhvervsliv, der er styret af mænd, selv om kvinder efterhånden overgår dem i uddannelser.

Høringen, der indledes lige før kvindernes internationale kampdag, bliver fulgt op, så det kan ende med lovgivning. I dag sidder kvinder blot på 13,7 pct. af topposterne i erhvervslivet. I 2010 var det 11,8 pct., men EU-Kommissionen finder, at kvinderne må have mindst 40 pct. af topjobbene.

Samtidig peger EU-Kommissionen på, at kampen for ligeløn ikke gør fremskridt. Kvinder tjener fortsat i gennemsnit 16,4 procent mindre end mænd, men der er store forskelle på udviklingen i de forskellige lande. I Polen er lønforskellen kun på 2 pct., mens den i Estland er på 27 pct. Danmark er kun lidt bedre end gennemsnittet i EU på ligelønsområdet. I Tyskland tjener kvinderne 23-24 pct.mindre end mændene.

- Princippet om lige løn for lige arbejde har været nedfældet i EU-traktaten siden 1957. Det er på høje tid, at dette slår igennem overalt, siger Viviane Reding.

Kvinder tager i dag i højere grad end mændene en højere uddannelse. I gennemsnit i EU er 59 pct. af de studerende kvinder og dermed kun 41 pct. mænd. Pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.