Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

EU-Kommissionen kræver flere kvinder i bestyrelser

20. Feb. 2012 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

20.02.2012 EU-kommissær Viviane Reding stod på arbejds- og socialministrenes rådsmøde i Bruxelles fast på, at der skal flere kvinder i virksomheders bestyrelser. Kommissionen stiller forslag til regler, så kvinderne i 2015 sidder på 30 procent af stolene og 40 procent i 2020.

Som oplæg til ministrenes debat sagde Viviane Reding, at det er uholdbart, at kvinderne i dag blot har 12 procent af pisterne og mænd dermed 88 procent. 97 af formændene for bestyrelserne i større virksomheder er netop mænd. Reding påpegede, at undersøgelser viser, at virksomheder med en bedre balance mellem kønnene har større afkast.

- Det er et kolossalt spild af ressourcer, at kvinder ikke er bedre repræsenteret i bestyrelserne, sagde Viviane Reding.

Kommissæren afslørede, at hun vil bruge kvindernes kampdag den 8. marts til at komme med initiativer. En roadmap fra Kommissionen taler om at vedtage et udspil, der skal vedtages i juli og få kvindernes deltagelse op på 40 procent i 2020.

Debatten i rådet viste klare modsætninger mellem landene i holdningerne til kvoter for kvinder i virksomheders bestyrelser. Det var da heller ikke et af de fire punkter, som det danske EU-formandskab ønskede at diskutere. Konklusionerne fra mødet taler da også i første række om de kulturforskelle, der eksisterer, og at traditionelle rollemønstre stadig holder kvinder tilbage.

Muligheder for at forene arbejds- og familieliv

Konklusionerne peger ligesom adskillige ministre på, at en bedre ligestilling også på det punkt kræver bedre muligheder for at få børn i institutioner, bedre muligheder for forældreorlov og i det hele tage bedr muligheder for at forene arbejds- og familieliv.

Den polske arbejds- og socialminister, Wladyslaw Kosiniak-Kamysz, hørte til dem, der ønskede frivillige ordninger for, hvor mange kvinder der var i bestyrelserne, men gerne debat og retningslinjer.

Den litauiske minister, Donatas Jankauskas mente, at det var en opgave for arbejdsmarkedets parter og så øget balance mellem kønnene som et spørgsmål om at forbedre mulighederne for at forene arbejds- og familielivet. Kvinder afbrød karrierer for at gå på barsel.

Europa-Parlamentet ønsker kvoter, der sikrer, at kvinder kommer til at udgøre mindst 40 procent af medlemmerne af bestyrelserne.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.