Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

12.10.10 Norden foran i ligestilling – Danmark dårligst blandt de fem

12. Oct. 2010 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Island kommer for andet år i træk på førstepladsen blandt 134 lande, når det gælder ligestilling. De nordiske lande er førende i ligestilling og tager de første fire pladser. Danmark er eneste land, der bliver overhalet af andre og er kun nummer syv på den oversigt, som det schweiziske World Economic Forum, WEF, (måske bedst kendt for en direktør med tilknytning til en dansk partileder) udarbejder hvert år.

WEF bedømmer ligestillingen ud fra en række kriterier som deltagelse på arbejdsmarkedet, lønnen, adgang til højere uddannelse og også, hvad der kommer ud af uddannelserne – (om de fører til en grundlæggende eller en videregående uddannelse). Dertil kommer, hvordan det står til med at magtstrukturerne – får kvinder plads på besluttende poster, og WEF ser også på ligestillingen inden for sundheden og livsforløb.

Ligestillingen i Europa er generelt større end i den øvrige verden. Men undersøgelsen viser dog også en udvikling, der nok overrasker de fleste. Ikke, at New Zealand presser sig ind foran Danmark som nummer seks, men nok, at Lesotho følger lige i hælene på Danmark og efterfølges af Filippinerne.

F det tidligere britiske protektorat Lesotho, der er omgivet af Sydafrika, og også Sydafrika er det dog ikke nyt, at de er rost for ligestilling. Lesotho var nummer 10 sidste år og Sydafrika er faktisk gået tilbage fra en plads foran Danmark sidste år. Kvinderne i Lesotho er i høj grad på arbejdsmarkedet, får uddannelse og klarer sig her bedre end mændene.

Uddannelseskløften er lille i Sydafrika, der scorer på, at kvinder indtager en række poster både i regeringen og parlamentet.

Filippinernes placering skyldes en pæn score på alle områderne. Derimod når intet arabisk land en placering på top 100. De Forenede Emirater er nummer 103.

Cuba klarer sig til gengæld pænt, når alle faktorer tælles med. Landet er nummer 24 på listen over ligestillingen i de 134 lande.

I 86 procent af landene er det gået fremad med ligestillingen. Det gælder især inden for sundhed og uddannelse. På det økonomiske område er der stadig en del at gøre, før ligestillingen er gennemført.

WEF konkluderer, at rapporten viser, at øget ligestilling fremmer både konkurrenceevnen i et land og folks håb om en bedre fremtid.

- Det økonomiske incitament til at lukke gabet i kønsforskelle i sundhed, uddannelse, økonomiske muligheder og politisk magt er klar, siger medforfatterne Laura Tyson og Angela Chan fra University of California, Berkeley.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.