Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

23.08.07 Kvinders løn i nye EU-lande langt lavere end mænds

24. Aug. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Det står grelt til med ligelønnen i de nye EU-lande. Mens kvinderne haler ind på mændene i de gamle EU-lande, så er uligheden i lønningerne mellem mænd og kvinder bemærkelsesværdig stor i de nye EU-lande, fremgår det af en ny undersøgelse, som Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkår står bag.

Instituttet i kalder det en god nyhed, at man kan melde om mindre ulighed i lønningerne i de gamle EU lande, men en dårlig nyhed, at lønforskellen i de 10 nye EU-lande stadig er stor.

Samlet tjener mænd i de 27 EU-lande i gennemsnit 15,9 procent mere end kvinderne for det, der kan kaldes samme job. År for år haler kvinderne ind på mændene. I 2001 tjente mændene hele 20,4 procent mere end kvinderne. Kun fra 2004 til 2005 steg uligheden.

De 10 nye EU-lande trækker uligheden opad. I gennemsnit er forskellen mellem mænd og kvinders løn i de nye lande (minus Rumænien og Bulgarien) hele 3,4 procentpoint højere end i de 15 gamle EU-lande. Men der er stor forskel mellem landene.

I Slovakiet er der størst ulighed. Her tjener mænd hele 26,9 procent mere end kvinderne, mens kvindernes løn i Slovenien kun er 6,9 procent lavere end mændenes, og i Slovenien er lønningerne højere end i de fleste nye EU-lande.

Dublin-instituttet. Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene er en EU-institution, som laver undersøgelser og notater om arbejdsmarkedet, særligt om udviklingerne på arbejdsmarkederne generelt, arbejdsforholdene i de enkelte lande, ligestilling og aldring.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.