Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

05.05.10 EU-kvindeudvalg strammer krav til beskæftigelse

05. May. 2010 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Kvindernes beskæftigelse må have lagt højere fokus, end EU-kommissionen lægger op til i strategien frem mod 2020. Målet må være, at beskæftigelsen kommer op på 75 procent om ti år, mener Europa-Parlamentets udvalg for kvinders rettigheder.

Udvalget peger på, at kvinders beskæftigelse er tæt på målet på 60 procent, der blev sat for beskæftigelsen i 2010. Derfor er der grundlag for at sætte målet lagt højere i 2020. Udvalget peger også på, at den økonomiske krise rammer hårdt, og at der ikke er en enkelt løsning, der passer til alle lande. Men for ligestillingen gælder, at der ikke bør være nogen tolerance, når det gælder kønsforskelle på lønningerne.

Målet bliver sat til, at lønforskellen i 2020 er nede på mellem 0 procent og fem procent. I dag hedder det, at kvinder i gennemsnit får omkring 15 procent mindre end mænd. Udvalget ønsker, at landene tager ligestillingspolitikken med i de planer, de udarbejder for kriseløsningen.

Som omtalt på fagligt.eu i går er Kommissionen spillet ud med forslag til integrerede retningslinjer for beskæftigelsen og den økonomiske politik som en del af strategien Europa 2020. Udvalget finder, at retningslinjerne også skal have et kapitel om ligestillingspolitikken. I Norge stiller regeringen krav om, at kvinder kommer med i ledelserne af virksomheder, så de sidder på mindst 40 procent af posterne. Kvindeudvalget støtter, at EU-kommissionen og medlemslandene lærer af nordmændene.

Udvalget peger også på, at kvinder bruger tre gange så lang tid som mænd på de hjemlige gøremål som madlavning, rengøring og børnepasning. Også det og volden mod kvinder vil udvalget have mere fokus på.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.