Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

20.08.10 Kvindes frygt: Mit barn siger: Det var altid far, der var hjemme

20. Aug. 2010 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

Ligestillingen har trange kår. I Frankrig viser en ny undersøgelse, at den stadig er helt gal med ligelønnen. Selv når en mor ikke afbryder sin karriere, tjener hun i gennemsnit 17 procent mindre end den mandlige kollega. 30-40 års politik for ligestilling er ikke slået igennem. Især blandt højtlønnede er forskellene på mænd og kvinders løn voldsom.

Samtidig viser en tysk undersøgelse, at de gamle rollemønstre trives. Kvinder frygter at blive opfattet som dårlige mødre. Ganske vist er der flere og flere tyske kvinder, der hiver flest penge hjem til familien. Men oftest påtager kvinderne sig stadig de fleste forpligtelser i hjemmet herunder at passe børnene. Og ofte ønsker kvinderne, at den tidligere rollefordeling vender tilbage, så manden tjener flest penge, og kvinden i stedet får mere tid til hjemmet.

Den tyske Hans Böckler Stiftung skriver, at en tysk kvindelig hovedforsørger endog i deres undersøgelse sagde, at hun var bange for, at hendes døtre en dag ville sige: Det var jo kun far, der var hjemme.

Kvinder opgiver karrieren i takt med antallet af børn

Den franske undersøgelse, som dagbladet Le Monde refererer, viser også, at den gamle rollefordeling er svær at ændre. Det er stadig kvinderne, der tilpasser deres aktiviteter på arbejdsmarkedet til situationen i hjemmet. De ændrer deres karriereforløb alt efter, hvor mange børn de har.

Har en fransk familie et barn, sker der ændringer i 34,1 procent af kvindernes arbejdsforhold eller satsning på karriere. Men kun i 22,3 procent af mændenes. Har familien to børn, bliver forskellen større. Så ændrer 42,3 procent af kvinderne deres karriereforløb, men kun 16,9 procent af mændene flytter sig. Og har de tre børn, så opgiver de fleste kvinder karrieren. 62,9 procent ændrer på forløbet, mens det kun gælder for 18,3 procent af mændene.

Mens 90 procent af kvinder uden børn har et job, gælder det kun for 64 procent af dem med et barn eller to og blot 43 procent, hvis kvinden har tre børn.

Kvinder får uddannelse – lønnen følger ikke med

De franske kvinder følger ellers den udvikling, der gælder andre steder i Europa, hvor flere og flere får uddannelse og også de højere. Men det smitter ikke af på lønnen, så de højtuddannede kvinder også får bedre løn end mændene.

Blandt franske ledere tjener mændene i gennemsnit 50.290 euro om året, når skatten er betalt. Kvinderne når kun op på 39.944 euro. Blandt mellemlederne er forskellen mindre. Her tjener mændene i gennemsnit 26.502 euro og kvinderne 23.566 euro. Blandt funktionærerne er forskellen blot små 800 euro, men blandt arbejderne bliver den igen større. Mændene tjener 18.765 euro og kvinderne 15.499 euro.

Økonomen Francoise Milewski fra Science Po siger til Le Monde, at kvinder stadig er marginaliseret på arbejdsmarkedet. Det er dem, der må acceptere de dårlige job til lavere lønninger. Deres muligheder for karriere er stadig ringere end mændenes. De tager sig af 80 procent af forpligtelserne i hjemmene og har 82 procent af deltidsjobbene og 60 procent af de job, der er på tidsbestemte kontrakter.

Mænd fyres – kvinder overtager også forsørgerrollen

Den franske undersøgelse svarer på en række punkter til en tysk, som Hans Böckler Stiftung offentliggør. Også i Tyskland er det kvinderne, der tager sig af hjemmets pligter. Men som noget nyt er der flere og flere tyske kvinder både i vest og øst, der også tjener flest penge til familiens forbrug.

Tendensen er overalt, at stadigt flere kvinder bidrager med over 60 procent af familiernes indtægter.

Oftest er udviklingen ufrivillig. Den skyldes, at manden er blevet ledig eller syg, eller krisen på arbejdsmarkedet fører til, at manden får et dårligere job til en lavere løn.

Det fører imidlertid ikke til, at rollemønstret ellers ændrer sig. Det er stadig kvinden, der passer huset, børnene og laver mad. Det er det samme i øst som i vest.

Men i den østlige del af Tyskland er familierne ikke uvante med, at kvinder er mindst lige så aktive på arbejdsmarkedet og henter penge hjem. Fra de gamle DDR-dage havde kvinderne gode uddannelser. Traditionen i øst er derfor, at der er fuldtidsjob til kvinderne, og derfor også bedre børneinstitutioner end i den vestlige del af Tyskland.

I den vestlige del er de nye forsørgerroller derfor ofte mere belastende for kvinderne, fordi de stadig også passer børnene og de må klare sig uden den offentlige hjælp.

Presset ændrer dog ikke ved, at de fleste familier generelt ønsker, at begge forældre har et arbejde. Men undersøgelsen viser, at det er et klart ønske, at den ”gamle situation” vender tilbage, så det er mændene, der henter flest penge hjem, og kvinderne kan tage sig mere af familien.

I den østlige del af Tyskland, hvor der er få deltidsjob og mindre fleksibilitet, ønsker kvinder, at de kan få færre timer på arbejdspladsen og mere tid til hjemmet.

”Kvinder, der arbejder fuldtid, ønsker en reducering af deres arbejdstimer, så de får mere tid til familien. En lille del vil endog hilse det velkomment, at mandens andel af familieindkomsten bliver større, så de selv kan tage sig mere af børnene,” hedder det.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.