Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

31.08.07 Vikararbejde ud af dødvande i EU

31. Aug. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen
Det portugisiske EU-formandskab tager vikararbejde ud af mølposen og forsøger den kommende tid at få liv i et blokeret forslag til regler for vikarers arbejde. I formandskabet hedder det, at der er et lille håb om at få den tidligere modstand begrænset, så der kan skabes enighed om et forslag i december.

De seneste EU-formandskaber har ikke rørt ved forslaget, fordi intet tydede på, at holdningerne i et blokerende mindretal havde ændret sig. Tyskland og Storbritannien hørte sammen med Danmark til modstanderne, men i sommer kom den britiske beskæftigelsesminister Pat McFaden, med nye meldinger. Over for en komite i det britiske parlament sagde han den 11. juli ifølge et uofficielt referat fra parlamentet, at det var hans opfattelse, at portugiserne ønskede en løsning, og at den britiske regering ønskede en løsning.

McFaden afviste, at regeringen dermed skiftede holdning og støttede fagbevægelsen, hvor den tidligere havde delt arbejdsgivernes modstand mod et direktiv.

- Jeg vil ikke sige, at regeringen altid har været på arbejdsgivernes side i den slags sager. Vor holdning er, at vi ønsker at nå en enighed om direktivet. Det har været vor holdning i nogen tid, sagde Pat McFaden.

Han fandt dog tre spørgsmål, der blev centrale i den kommende debat. Det ene var sammenhængen mellem direktivet, den lige behandling og kollektive aftaler.

- Nogle gange bliver vikararbejdere betalt mindre end andre lønmodtagere på grund af kollektive aftaler, sagde Pat McFaden, der ønskede at få afklaret den rolle, de kollektive aftaler spillede.

Det andet problem gjaldt liberaliseringen af hele vikarområdet. Pat McFaden støttede, at der var et frit marked, så også vikarbureauer fik adgang til andre markeder end hjemlandets. Han mente, at der var lande, der havde problemer med at lukke vikarbureauer ind.

Det tredje problem er, om vikarer kan arbejde en vis periode, før reglerne gælder.

- Kan vi løse de problemer, så er jeg meget optimistisk, sagde Pat McFaden.

I det portugisiske formandskab anerkendes problemerne, og det betegnes langt fra som givet, at der kommer en løsning. Portugiserne frygter imidlertid, at EU-kommissionen trækker sit forslag tilbage, så hele processen kan begynde forfra på et senere tidspunkt.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.