Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

27.09.11 Lave lønstigninger i EU – reallønnen falder i flere lande

27. Sep. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

 Krisen ramte lønmodtagerne på pengepungen i 2010. I 12 ud af 13 EU-lande, der er data fra, gav de kollektive forhandlinger i 2010 ikke samme højere stigninger som året før. I Storbritannien, Belgien og Østrig steg priserne mere end lønningerne, og i flere andre lande oplevede lønmodtagerne kun beskedne stigninger i reallønnen.

Det Europæiske Observatorium for Arbejdsforhold, EIRO, finder i en ny analyse af udviklingen i lønningerne, at krisen også vil spille kraftigt ind på lønudviklingen i 2011 og ikke mindst de offentligt ansatte. I en række lande er debatten om lønpolitikken intens, og lønnen sættes mere og mere i forhold til produktiviteten. Mens Finland er i gang med en decentralisering af lønforhandlinger, og arbejdsgiverne ønsker dem helt ud på de enkelte virksomheder for i endnu højere grad at tilpasse lønnen til stigninger i produktiviteten, har krisen andre steder ført til, at overenskomstsystemet er sat ud af kraft og først og fremmest for de offentligt ansatte.

EIRO bemærker, at Euro-plus-pagten betyder, at regeringer forpligtes til at sætte fokus på fremtidige omkostninger, så de er på linje med udviklingen i produktiviteten – dog med respekt for nationale traditioner for social dialog og landenes generelle systemer for arbejdsmarkederne. Det vil føre til overvejelser af systemer med centrale forhandlinger og de systemer med dyrtidsreguleringer, der stadig findes i flere lande som Luxembourg og Belgien.

Lønstigningen i bund i Belgien og Holland

I både Holland og Belgien kom den gennemsnitlige stigning i lønnen ned på blot en procent gennem de kollektive forhandlinger i 2010. Af de nye østlande i EU er der kun tal for Slovakiet og Tjekkiet. Især Slovakiet har tidligere haft store stigninger i lønningerne, men det tempo gik kraftigt ned sidste år. Mens lønningerne i gennemsnit steg med 5,5 procent fra 2008 til 2009, kom stigningen sidste år ned på 2,2 procent.

I Tjekkiet kom de ned på 3,1 procent mod en stigning på 4,6 procent året før.

Selv om Spanien har rekordhøj arbejdsløshed, betød det ikke en kraftig nedgang i lønstigningerne. De var sidste år på 2,17 procent mod 2,25 året før. I Portugal, der modtager krisehjælp, steg lønningerne med 2,4 procent mod 2,9 procent i 2009.

Store forskelle på sektorers lønninger

Metalindustrien tages ofte som den sektor, der er hårdest udsat for konkurrence, og dermed ser mest på udviklingen i produktiviteten og udviklingen i konkurrerende lande. EIRO når da også frem til, at netop metalindustrien i flere lande oplevede lave lønstigninger, fastfrysninger af lønninger og afståelse fra at føre forhandlinger.

På Cypern og i Tjekkiet, Frankrig og Letland blev aftaler ikke fornyet, eller der blev ikke lønstigninger

Det gjorde der heller ikke i Luxembourg, hvor de ansatte i metalindustrien generelt kun fik den stigning, som dyrtidsreguleringen gav og derudover kun bonusgodtgørelser.

I Irland gik man over til kollektive aftaler på virksomheder, og de kan reelt have givet et beskedent løft.

I Storbritannien kom stigningerne i metalindustrien ned på 1,1 procent fra 4,9 procent i 2009 og i Østrig ned på 1,45 fra 3,8 procent. Også i Danmark faldt tempoet i lønstigningerne kraftigt, mens de tyske metalarbejdere, der i årevis har haft lave lønstigninger, fik mere hjem på deres konti. Lønstigningen i 2010 var på 2,29 procent i gennemsnit. I Rumænien kom de nominelle lønstigninger op på 25 procent mod 11 procent året før.

Så godt gik det til gengæld ikke de rumænske bankfolk. Deres lønninger steg med 11,10 procent i 2009, men der var ikke noget ekstra til dem sidste år.

Generelt var der lave lønstigninger i banksektoren, men EIROs opgørelse er svækket af, at der mangler data fra en række lande.

De offentligt ansatte er dog de hårdest ramte af krisen. De har fået skåret i lønningerne i flere lande. I Irland vedtog regeringen kriseforanstaltninger, der skar fem procent af lønnen op til 30.000 euro, 7,5 procent af de følgende euro op til 40.000, derefter 10 procent op til 55.000 euro. Lønninger på over 125.000 euro i det offentlige blev beskåret med 8-20 procent.

I Holland blev lønningerne fastfrosset i både 2009 og 2010, og i Portugal blot i 2010.

Få lønstigninger til folk på minimumsløn

EIRO ser også på lønstigningerne i 20 lande, der har en minimumsløn. I ni af landene blev den ikke sat op i 2010. Det er tilfældet i blandt andre Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Grækenland, Irland og Rumænien.

I nogle lande som Frankrig steg minimumslønnen med det mindst mulige, der var ret til ifølge loven.

Mindstelønnen i landene svinger fra 1.724,81 euro om måneden i Luxembourg og 1.414,24 euro i Belgien til 122,71 i Bulgarien (910 kroner) og 142,44 euro i Rumænien.

For de unge er minimumslønnen lavere i en række lande. I Holland er den på 30 procent for en 15-årig og stiger derefter, så en 20-årig får 61,5 procent og en 22-årig 85 procent.

I Belgien kommer en 21-årig op på 100 procent. Pmh



 

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.