Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

13.09.07 Krav om minimumsindkomst i EU

13. Sep. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

Hjælper en form for mindste indtægt for borgere i EU i kampen mod den stigende fattigdom i en del af de 27 medlemslande?

Spørgsmålet er omdiskuteret i såvel den europæiske fagbevægelse som blandt politikerne i EU. På en høring i Europa-Parlamentet i Bruxelles var meningerne da også delte, men de fleste indlæg talte for en form for minimumsindtægt og enkelte også for en mindsteløn i de enkelte lande.

Et står dog helt fast. Debatten er i gang. Terningerne er kastet, og i næste måned spiller EU-kommissionen ud med en meddelelse om en mindsteindkomst. Meddelelsen ventes at komme til debat på beskæftigelses- og socialministrenes møde den 5. december i Bruxelles.

I Europa-Parlamentet understregede forsker ved det europæiske institut for leve- og arbejdsvilkår Isabella Biletta, at millioner af borgere i EU lever under vidt forskellige vilkår. De fleste EU-lande har en mindsteindkomst og også en mindsteløn. Men den er lav i de fleste lande.

Eksisterende mindstelønninger

I en række af de nye medlemslande er mindstelønnen på under 300 euro (2.232 kr.). Bulgarerne er blot sikret 92 euro om måneden (684 kr.) I den næste gruppe med mindstelønninger på mellem 400 euro og 700 euro er portugiserne med 470 euro 3.496 kr.) Slovenerne med 522 euro og også spanierne og grækerne med cirka knap 5.000 kr. om måneden.

I den højeste gruppe med en mindsteløn på over 1.200 euro 8.928 kr. befinder blandt andre Frankrig (1.254 euro – 9.329 kr.), Belgien og Holland med en smule mere og også Luxembourg.

I de fleste lande er det kun en ganske lille del af lønmodtagerne, der blot tjener mindstelønnen. I Spanien blot 0,8 procent af lønmodtagerne. Men i Frankrig har 16,8 procent af lønmodtagerne blot mindstelønnen, og i Bulgarien må 16 procent arbejde til den laveste løn.

Isabella Biletta påpegede, at der tilsyneladende ikke er nogen sammenhæng mellem systemerne på arbejdsmarkedet og mindstelønnen. Storbritannien har et meget fleksibelt system på arbejdsmarkedet, men er i forhold til en mindsteløn i samme gruppe som det mindre fleksible Frankrig.

I den generelle samfundsdebat påstås det ofte, at det er nødvendigt, at den sociale mindsteindkomst, der sikrer også dem uden for arbejdsmarkedet, skal være højere end mindstelønnen. Ellers tager de ledige ikke et arbejde.

Isabella Biletta fandt imidlertid, at mindstelønnen ikke har nogen effekt på beskæftigelsen.

- Der er ikke noget videnskabeligt belæg for at sige det, sagde Isabella Biletta.

Hun afviste også, at en mindsteløn havde nogen direkte betydning for ligestillingen, hvad der også ofte påstås. Effekten var indirekte.

- Den hjælper de lavtlønnede, og det er ofte kvinder. Effekten er dermed indirekte, sagde hun.


Debat i Parlamentet

Det luxembourgske medlem af Europa-Parlamentet Jan Spautz påpegede, at mindstelønnen i Luxembourg nu er forskellig for faglærte og ufaglærte. De faglærte er sikret 20 procent ekstra.

For at undgå, at ledige foretrækker en mindsteindtægt frem for at søge et arbejde, er mindsteindtægten 20 procent mindre end det, den ledig får i den periode, han eller hun er berettiget til dagpenge.

- Det virker. Og parterne på arbejdsmarkedet er med, når mindstelønningerne fastsættes, sagde Jan Spautz fra den kristelige-konservative gruppe.

Den østrigske socialdemokrat Harald Ettl afviste, at en mindsteløn eller en mindsteindtægt ødelagde dialogen mellem arbejdsmarkedets parter. I Østrig var det parterne, der fastsatte en ramme, der i dag er på 1000 euro (7.440 kr.). Også de uorganiserede arbejdsgivere er bundet af rammen.

Harald Ettl mente, at der også på europæisk plan burde være en form for mindsteløn, som arbejdsmarkedets parter var part i. En sådan kunne samtidig være vejen til et egentligt europæisk arbejdsmarkedssystem.

Tyske Gabriele Zimmer fra den venstreorienterede GUE-gruppe mente, at EU burde følge op og sikre, at folk ikke arbejdede sig fattige. I Tyskland får flere og flere en løn, der ikke bringer dem ud af fattigdom. Men som en række andre fandt også, at det var illusorisk at tale om en fastsat mindsteløn eller mindsteindkomst.

- Vi kan ikke have samme mindsteløn, men finde frem til et udgangspunkt. Hvorfor ikke finde de kriterier, der skal gælde for en mindsteløn, sagde Gabiele Zimmer.

Den belgiske socialist Anne Van Lancker var enig i, at der måtte komme nogle initiativer.

- Men hvad skulle en minimumsløn være? 50 procent af gennemsnitslønnen eller hvad, spurgte hun.

Den svenske socialdemokrat og formand for parlamentets beskæftigelses- og socialudvalg, Jan Andersson, afviste, at der kunne blive en form for europæisk minimumsløn. Han holdt fast ved den nordiske model og fremhævede, at der ikke er nogen mindsteløn i de lande. Arbejdsmarkedets parter løser sådanne spørgsmål.

Må de ikke gøre det mere, spurgte Jan Andersson, der fremhævede, at netop de nordiske lande havde de højeste lønninger og også den højeste beskæftigelse og til og med det færreste antal fattige.
Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.