Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

15.06.10 Nyt pres for minimumsløn i EU

15. Jun. 2010 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

Mens lønforskellene i EU bliver større og større, stiger presset for minimumslønninger i Europa. Europa-Parlamentet har tidligere taget spørgsmålet op. Den socialistisk-demokratiske PES-gruppes koordinator, Alejandro Cercas, sagde på et møde i Det Økonomiske og Sociale Udvalg, at gruppen fortsætter presset, da den økonomiske krise øger fattigdommen. Endog grupper, der har arbejde, ender under fattigdomsgrænsen.

20 EU-lande har i dag en minimumsløn. De spændte ifølge det faglige forskningsinstitut ETUI sidste år fra 0,70 euro i timen i Bulgarien og 0,96 euro i Rumænien til 8,65 euro i Irland og 9,49 euro i Luxembourg.

Den tyske samfundsforsker Thorsten Schulten finder i en artikel i Social-Europe, at de forskellige minimumslønninger må sættes i forhold til de økonomiske forhold i landene. Leveomkostningerne er forskellige. Men selv med de forbehold er minimumslønningerne i dag alligevel lave. De spænder fra 30 til 50 procent af gennemsnitslønningerne i landene.

Thorsten Schulten finder, at der må indføres et system for en minimumsløn, der tager højde for forskellene i landene. Det kunne være sådan, at den udgjorde mindst 60 procent af den gennemsnitlige løn i landene eller i sektorer i landene. Indførelsen kunne ske enten ved lov eller gennem kollektive forhandlinger.

Dermed imødekommer han lande som Danmark, hvor der er modstand mod at indføre en decideret minimumsløn og især, hvis det sker ved lov. Det vil således bryde den afgørende, historiske princip, at lønforhold aftales ved kollektive forhandlinger.

Lønudgifters andel af indkomster falder

Thorsten Schulten peger på, at debatten om den finansielle sektor og krisen overser udviklingen i indkomsterne og uligheden. Gennem de seneste 20-30 år er der sket en ændring, så de almindelige lønindkomster fra arbejde udgør en mindre og mindre del af landenes samlede indkomster. Der er sket en omfordeling fra lønindkomster til kapitalindkomster.

Samtidig er der sket en omfordeling inden for indkomsterne. Ulighederne er øget væsentligt. De rigeste er blevet endnu rigere. Deres indkomster er steget ud over gennemsnittet. De fattigste er blevet endnu fattigere. ”Working poor” er blevet mere udbredt, hvor folk arbejder til lønninger under fattigdomsgrænsen.

Svækkede fagforeninger

De ændrede forhold skyldes især, at de faglige organisationer er svækket gennem en række år. De har mistet magt, og det er sket på tre planer: De organisatoriske, de strukturelle og de institutionelle.

Til den organisatoriske svækkelse hører først og fremmest, at de faglige organisationer i EU stort set alle mister medlemmer. En mindre del af lønmodtagerne er medlemmer af faglige organisationer.

Til de strukturelle ændringer peger Thorsten Schulten på den økonomiske udvikling og de rammer, der giver for udviklingen. Den øgede arbejdsløshed og svækkede vækst giver ikke de faglige organisationer styrke i de kollektive forhandlinger.

Fagbevægelserne har imidlertid også mistet magt på det institutionelle plan. De har næsten systematisk mistet magt på deregulerede arbejdsmarkeder.

Løndrevet forbrug er bagefter

Lønudviklingen og forholdet mellem kapital- og lønindkomster var ifølge Thorsten Schulten medvirkende til den økonomiske krise og de ubalancer, der blev i den økonomiske udvikling. Forbruget blev ikke drevet frem af de penge, som folk tjente gennem deres arbejde. I nogle lande som USA, Storbritannien og Spanien blev forbruget båret frem af kreditter. Folk lånte penge til det øgede forbrug.

I andre lande som Tyskland, Kina og Japan var det eksporten, der lagde grunden til et øget forbrug. Den hjemlige efterspørgsel bar det ikke frem.

En ny, bæredygtig politik må efter Thorsten Schultens opfattelse lære af krisen og satse på en udvikling, hvor det er lønindkomsterne, der skaber væksten. Lønudviklingen må samtidig sikre, at ligheden øges. I den udvikling finder, at EU må satse på en form for minimumsløn. De faglige organisationer må også tage kampen op og tilbageerobre den organisatoriske styrke.

Dertil kommer den institutionelle kamp, hvor dereguleringen må ophøre, den progressive skat styrkes og forholdet mellem løn- og kapitalindkomster skifte, så lønindkomsterne styrkes.

Åben metode for koordinering styrkes

Thorsten Schulten mener, at nogle af de politiske svar ligger i et øget europæisk samarbejde. Det behøver ikke ske gennem lovgivning, men den åbne koordineringsmetode er nærliggende at benytte. Det gælder også en europæisk minimumsløn.

Den europæiske opgave kunne være at overvåge lønudviklingen i landene og her følge med i den nationale udvikling af minimumslønningerne om de så er indført gennem aftaler nationalt eller indel for sektorer eller lovgivning alt efter nationale traditioner.

Den tyske forsker lægger op til, at de institutionelle forhold på arbejdsmarkedet styrkes gennem øget social dialog og trepartsdialog. De faglige organisationer bør samtidig styrke deres samarbejde over grænser om kollektive aftaler.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.