Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

28.04.11 Over 7 millioner usle tyske job sætter ny fokus på løndumping

28. Apr. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

Hver fjerde tysker arbejder i et minijob uden samme rettigheder som de, der har et normalt arbejde. På syv år er antallet af de dårlige job steget med 1,6 millioner, så der nu er 7,3 millioner tyskere, der arbejder under ringe forhold uden rettigheder. To millioner har et ekstra job for at klare sig, viser en opgørelse fra det tyske arbejdsagentur.

Det tyske arbejdsmarked har været presset i årevis. Først søgte borgere fra det tidligere Østtyskland til vest for at få arbejde og tog i en række tilfælde de job, de kunne få, til den løn, der blev tilbudt. Derefter kom presset fra de nye EU-lande, hvor i tusindvis af ikke mindst polakker tog job især inden for byggeriet og pressede lønnen ned. Tyskland har i årevis haft de laveste lønstigninger i EU. I perioder er de direkte gået ned.

Tyskland er sammen med Østrig de eneste EU-lande, der stadig har restriktioner for den fri bevægelighed for de alle nye EU-lande. Første maj ophører restriktionerne for otte af landene, så der kun frem til 2014 fortsat er restriktioner for folk fra Rumænien og Bulgarien. De vil fortsat have begrænset frihed til at tage et job i ti EU-lande, der typisk kræver en arbejdstilladelser.

Arbejdsminister Ursula von der Leyen frygter ikke, at den ny fri bevægelighed lægger et øget pres på det tyske arbejdsmarked. Til ZDF’s morgenmagasin siger hun, at åbningen tværtimod giver nye chancer og ikke øget arbejdsløshed. Der vil være flere fordele end ulemper ved åbningen.

Ministeren erkender dog, at der kan komme pres på lavtlønsområderne. Ursula von der Leyen henviser dog til, at der blandt andet inden for byggeriet nu er en mindsteløn.

DGB og arbejdsgiverorganisationen ZDH finder imidlertid, at åbningen for adgang til det tyske arbejdsmarked er dårligt forberedt. Den kræver en langt større oplysning om de tyske forhold, kollektive aftaler og kontrol med for eksempel med de sociale bidrag, der skal betales af alle.

Faglig kampagne for mindsteløn

Den tyske fagbevægelse peger samtidig på, at netop stigningen i de dårlige job viser problemerne. Der finder en uacceptabel diskriminering sted, hvor ansatte får mindre i løn end andre for samme arbejde, ringere ferieforhold og ikke en sygeforsikring, der er nødvendig i Tyskland.

Selv om en mindsteløn i en række brancher ikke har løst problemerne, fører den tyske fagbevægelse med landsorganisationen DGB og forbundet for især offentligt ansatte og funktionærer, Ver.di, en storstilet kampagne for at få mindstelønnen udbredt og hævet til et acceptabelt niveau.

Lederen af DGB’s europapolitiske afdeling, Gabriele Bischoff, siger til fagligt.eu, at hun godt kender den danske, faglige modstand mod en mindsteløn. DGB var hidtil på linje med de danske organisationer, men situationen er ikke den samme i dag. Den tyske fagbevægelse kan ikke klare problemerne med, at arbejdsmarkedet bliver presset af folk, der vil arbejde for hvad som helst blot for at få et arbejde. Det skyldes først og fremmest, at fagbevægelsen er svækket, så den ikke har medlemmer til at kontrollere forholdene på arbejdspladserne.

- Vi har mistet medlemmer i en række brancher, og især i det tidligere Østtyskland er den helt gal. Derfor kan vi ikke bare kræve kollektive aftaler og sikre, at de bliver overholdt. Vi må have lovgivning ind. Det er trist, men nødvendigt, siger Gabriele Bischoff.

I Ver.di siger EU-chefen Armin Duttine, at det også er nyt for organisationen at kæmpe for en mindsteløn. Men når folk tager arbejde for nogle få euro, og der i det gamle DDR blot er få organiserede på rækker af arbejdspladser, hvis der overhovedet er nogen, så må de faglige organisationer gå nye veje.

I aftaler, der er indgået om en mindsteløn, skelnes der oftest stadig mellem lønnen i vest og øst. Inden for byggeriet hedder typisk 7 euro i timen i det tidligere DDR (52 kroner) og 8,5 euro i vest (63 kroner).

I marts fastsatte et udvalg under Arbejdsministeriet en aftale, så 800.000 hjemmehjælpere og plejere får 8,50 euro i timen i den vestlige del af Tyskland som minimum og 7,50 euro i den østlige del. Lønnen vil stige frem til juli 2013 til 9 euro i timen i den vestlige del og 8 euro i den østlige del.

En leder i Ver.di’s servicesektor, Ellen Paschke, sagde da til Reuters, at den udbredte løndumping på området nu ville stoppe.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.