Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

11.01.11 Professorer i arbejdsret undsiger EU-Domstolens retsopfattelse

11. Jan. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

EU-Domstolen møder usædvanlig hård kritik fra to internationalt anerkendte professorer i arbejdsret og en docent ved et tysk universitet i forståelsen af helt grundlæggende dele af international arbejdsret. De tre forskere finder, at domstolen i en tysk sag om offentlige udbud klart viser, at den er uvillig til at tage nationale principper for kollektive forhandlinger med i overvejelserne.

Domstolen har slet ikke forstået rækkevidden af en ILO-konvention, der netop stiller krav om arbejdsforhold ved offentlige udbud. Selv om Tyskland ikke har underskrevet konventionen, har den alligevel betydning, mener forskerne.

I praksis lægger EU-domstolen dermed meget beskeden vægt på subsidiaritet, kollektiv autonomi for arbejdsmarkedets parter og de grundlæggende rettigheder for faglige organisationer til at forhandle kollektivt, konkluderer den finske professor Niklas Bruun fra universitetet i Helsinki, den hollandske professor Antoine Jacobs fra universitetet i Tilburg og docent Marlene Schmidt fra et universitet i Frankfurt.

De tre arbejdsretseksperter skriver i ETUI-magasinet Transfer om den meget omdiskuterede tyske Rüffert-dom, at den følger helt i den lige så kontroversielle Laval-sags fodspor, hvor domstolen så stort på den svenske arbejdsmarkedsmodel og etablerede principper, der klart ville underminere den.

Rüffert-sagen har nu skabt forvirring og usikkerhed om offentlige udbud. Der kan nu opstå en situation, hvor der ikke er sikkerhed i EU-landene om, hvilke regler der gælder. Det skaber efter de tre forskeres opfattelse et endnu større behov for at få klarhed over direktivet om også udstationering.

Betalte kun halvdelen af overenskomstens lønbestemmelse

Rüffert-sagen skabte røre, fordi dommerne i den sag afviste, at den tyske delstat Niedersachsen kunne kræve, at firmaer, der fik bygge- og transportopgaver af delstaten, fulgte kollektive aftaler på området. Firmaerne måtte ikke betale mindre, end hvad der var fastlagt i aftalerne.

Et firma, der fik en byggeopgave, gave noget af arbejdet videre til et polsk firma. Polakkerne blev herefter mistænkt for ikke at betale mindst den fastsatte løn. Mistanken blev bestyrket gennem undersøgelser, hvor det hed, at firmaet kun betalte 46,57 procent af minimumslønnen på området. Da kontrakten med byggefirmaet herefter blev opsagt, startede det juridiske slagsmål, der endte ved EU-Domstolen.

Sagen, der tidligere er omtalt på fagligt.eu, endte med, at dommerne ved EU-Domstolen fastslog, at Niedersachsen ikke kunne stille krav til firmaer, der fik opgaver, at de skulle følge aftalerne.

De tre forskere påpeger, at domstolen ikke fandt, at delstatens regler var i overensstemmelse med direktivet om udstationering. I spørgsmålet om en minimumsaflønning så var de ikke generelt bindende, og de gjaldt kun offentlige kontrakter. Tyskland havde ikke et system, der gjorde aftalerne generelt bindende.

Domstolen fortolker imidlertid på de punkter direktivet om udstationering meget stramt, mener de tre forskere. Direktivet lægger således op til, at der kan stilles betingelser. De hæfter sig også ved, at der i modsætning til Laval-sagen ikke var tvivl om, hvad der skulle betales. Endelig lægger de vægt på, at FN-arbejdsorganisationen ILO tidligt vedtog en konvention, der fastlægger, at virksomheder i udbud – den ofte omdiskuterede konvention 94 helt tilbage fra 1949.

Princip om at følge overenskomster ved udbud er gammelt

En række EU-lande har ratificeret ILO-konvention 94, der blandt andet siger, at firmer, der vinder offentlige kontrakter, skal følge klausuler om ansattes lønninger, arbejdstider og andre arbejdsforhold, der ikke må være ringere end dem, der ellers gælder på området.

Selv om Tyskland ikke har ratificeret konventionen, er den alligevel ikke uden betydning. ILO vedtog således i 1998 en deklaration, der sagde, at de afgørende konventioner om arbejdsforhold skal følges uanset, om de enkelte lande ratificerer konventionerne eller ej.

Forskerne erkender, at der kan være tvivl om, hvorvidt konvention 94 hører til kernen af konventioner. De fremhæver imidlertid på den anden side, at princippet om ikke-diskriminering er afgørende både i ILO og i EU’s charter for grundlæggende rettigheder. ILO og EU’s charter understreger også retten til at føre kollektive forhandlinger, og charteret understreger endog, at det her er ud fra national lovgivning og praksis.

Domstolen burde derfor efter forskernes opfattelse have taget ILO’s konvention med i overvejelserne.

Samtidig er princippet om at modvirke social dumping ved offentlige kontrakter ikke noget nyt. Faktisk går det helt tilbage til før det forrige århundredeskifte. Og det er oven i købet i Storbritannien og USA, der sker gennembrud.

Helt tilbage i 1892 vedtager det britiske House of Commons en såkaldt ”resolution om fair lønninger”. Det skulle sikres, at firmaer, der fik offentlige opgaver, også betalte fair lønninger.

Frankrig fik et tilsvarende dekret i 1899 og Holland 1930’rne.

Det var imidlertid i USA, at ideen blev udviklet videre gennem to lovgivninger om lønninger om offentlige kontrakter i 30’erne.

Under krigen fik principperne betydning, da det offentlige lagde store opgaver ud ikke mindst til våbenindustrien. De tre forskere ser netop erfaringerne fra den tid som en afgørende grund til, at ILO allerede i 1949 kommer med sin konvention.

Konservative regeringer vil af med bestemmelserne – ILO vægter dem

Konventionen blev dog aldrig mødt med begejstring i landenes regeringer. Heller ikke lovgivningen i USA og Storbritannien blev hyldet af konservative regeringer.

Republikanske stater afskaffede den, og i Storbritannien fik den konservative Margaret Thatcher slettet ”fair lønninger” allerede tre år efter, hun i 1979 kom til magten.

Tyskland ratificerede ikke ILO-konvention 94 og har ikke haft tradition for klausuler i offentlige kontrakter. Men flere delstater indførte dem under socialdemokratisk ledelse, og den tyske forfatningsdomstol har fastslået, at de ikke er i strid med den tyske forfatning.

En ekspertkomite i ILO har også taget kontrakterne op og fastslog i 2008, at den ikke vækker begejstring i mange lande. ILO-komiteen slår til gengæld også fast, at der er behov for beskyttelse mod social dumping ved offentlige udbud, og at konventionen måtte have nyt liv.

De tre forskere slår tilsvarende til lyd for, at det bliver detaljerede klausuler i kontrakterne, der både omfatter løn, arbejdstid og arbejdsforhold, og at de enkelte lande får ret til at fastlægge de nærmere bestemmelser.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.