Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

18.12.07 EFS: Laval-dom angreb på flexicurity

18. Dec. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Den europæiske fagbevægelse finder, at der med Laval-dommen er sket et klart angreb på den flexicurity–model, som EU ellers hylder. Generalsekretær John Monks ser dommen direkte i modstrid med den rosende omtale, som stats-og regeringslederne gav flexicurity og dermed den nordiske model for arbejdsmarkedet på topmødet fredag.

- Det er virkelig skuffende. Strejkeretten anerkendes, men indtrykket er klart, at der er begrænsninger, når den bruges til at kræve overenskomst. Det er direkte imod den nordiske model. Det bryder med hele tanken om alt det, som Sverige og Danmark står for på arbejdsmarkedet, sagde John Monks på et pressemøde i Bruxelles.

Han understreger, at EFS nu først skal analysere afgørelsen nærmere og sammenligne den med sidste uges dom i den finske Vikingsag. Svensk LO’s juridiske ekspert, Claes-Mikael Jonsson, vil også nærlæse dommen, før han kommer med endelige udtalelser. Men også han er skuffet.

- Vi havde ikke forventet den afgørelse. Jeg er helt uforberedt på, at det kunne gå sådan, siger Claes-Mikael Jonsson.

Fra flere sider bliver det fremhævet, at Sverige og dermed også Danmark nu burde indføre et system, så kollektive aftaler blev ophøjet til lov. Sådanne systemer kendes fra en række lande, men den metode løser ikke problemet.

- De kollektive aftaler bestemmes jo oftest helt lokalt – også lønspørgsmål som i denne sag. Hvilken kollektiv aftale skulle så ophøjes til lov, spørger Claes-Mikael Jonsson.

I Laval-sagen var lønforholdene i Stockholmsområdet, hvor Laval skulle bygge, langt højere end i andre fjerntliggende områder. Dommen siger da også, at der skal betales, hvad der er i et område. Men de kollektive aftaler er ofte også komplicerede med særlige aftaler om en række forhold.

Dommen lægger op til, at de udenlandske firmaer skal kunne forstå, hvad det er, der aftales. Det lettiske Laval-firma forstod det ikke og ville derfor ikke underskrive en overenskomst, der indeholdt alt undtagen lønspørgsmålet. Havde firmaet underskrevet aftalen, skulle strejker og blokader ophøre, mens der blev forhandlet løn. Og blev der ikke enighed om lønnen, var der reelt en timeløn, som var langt lavere end det, kravet oprindeligt var fra fagforeningerne.

Nu trak Laval tiden ud i stedet tiden ud, og dommen stiller et klart spørgsmål til, hvor lang tid en sådan forhandling og konflikt kan vare. Den kan ikke trække evigt ud, fremgår det.

- Men hvem skal afgøre, vor lang tid man må forhandle og konflikte? Det kan fagbevægelsen da ikke vide, siger John Monks.

Claes-Mikael Jonsson fremhæver, at kollektive aftaler bliver mere om mere indviklede og tager en masse med. Det kan derfor blive vanskeligt at forklare en udenlandsk arbejdsgiver alle detaljer. Har de udenlandske arbejdsgivere endog ikke noget incitament til at blive enig, gør dommen det sværere at få aftaler. For efter en tid er det ikke længere muligt at konflikte mod firmaet, sådan som dommen kan fortolkes.

- Nu skal vi studere det og se, hvor meget vi løser ved at ændre den måde, vi har omsat direktivet om udstationering, siger Claus-Mikael Jonsson.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.