Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

26.02.08 Politisk splittelse om opgør efter Vaxholm-dom

26. Feb. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

EU-direktivet om udstationering er en om’er. Nej, det er godt nok. Konfliktretten er sikret med EF-domstolens dom i den svenske Vaxholm/Laval-sag og den finske Viking-sag.

Sådan var opfattelserne delte, da Europa-Parlamentet i dag holdt en høring i Bruxelles om den svenske såkaldte Vaxholm- eller Lavalsag. Både de indkaldte eksperter og parlamentarikerne var uenige om konsekvenserne af dommen. Især var deltagerne uenige om, hvorvidt det var nødvendigt at ændre et EU-direktiv om udstationering, så det bedre sikrede, at lønmodtagere i et land ikke blev udsat for konkurrence på løn-og arbejdsforhold, når lønmodtagere fra et andet land udførte opgaver i landet.

Den svenske professor i arbejdsret Jonas Malmberg hæftede sig ved, at domstolen med afgørelserne lægger vægt på, at der skal være proportionalitet i de kampskridt, der anvendes, og de mål, der søges.

Han påpegede, at udenlandske firmaer skal følge love og alment gældende regler. Men professoren pegede også på, at EF-domstolen gør det uklart, hvordan det forstås i en nordisk arbejdsmarkedsmodel. I den model bliver der ikke lovgivet for alt, men de kollektive aftaler fastlægger de fleste løn- og arbejdsforhold. Aftalerne er forskellige, og samme regler gælder ikke for alle. Dermed opstod problemet, om de udenlandske arbejdere skulle følge reglerne, og hvor langt de faglige organisationer kan gå for at få aftaler med firmaerne.

Jonas Malmberg fandt, at EU’s udstationeringsdirektiv løste en række af problemerne. Han mente, at hverken Sverige eller Danmark havde udnyttet direktivets muligheder fuldt ud, da direktiverne blev omsat til regler i de to lande. Det var efter hans opfattelse det, der nu gav problemer.

- Man kunne for eksempel få de kollektive aftaler bedre med ind i reglerne, uddyber Jonas Malmberg til fagligt.eu.


Intet hastværk

Vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jørgen Rønnest, deltog som repræsentant for BusinessEurope. Han mente ikke, at EF-domstolens afgørelser var så overraskende. Der har altid været begrænsninger af strejkeretten.

- Der er ingen friheder uden begrænsninger. Der skal være en proportionalitet, sagde Jørgen Rønnest.

Han mente, at det var alt for tidligt at tale om at ændre regler i udstationeringsdirektivet. Først burde man give parterne i de to lande en mulighed for at løse problemerne.

- Når de processer er færdige, så kan vi se, om der på europæisk plan skal gøres noget, sagde Jørgen Rønnest.


EFS ønsker handling

Generalsekretær i den europæiske fagbevægelse, EFS, John Monks, mente til gengæld, at tiden var inde til handling. Han fandt, at EF-domstolens afgørelser havde betydning ikke kun for den nordiske arbejdsmarkedsmodel, men for hele Europa. Han frygtede, at kollektive kampskridt for ligelige lønforhold nu kunne ses som en begrænsning af den fri bevægelighed i EU.

- Vi står tilbage med en uklar viden om, hvad der ligger i den proportionalitet, som domstolen taler om, sagde John Monks.

Han ønskede derfor, at udstationeringsdirektivet blev styrket, så det opfyldte dets mål om at beskytte de ansatte.

- Vi må overveje en revision, sagde John Monks.

Han hæftede sig også ved, at alle i EU taler om fleksibilitet på arbejdsmarkedet og sikkerhed for de ansatte. Sikkerheden kan skabes gennem aftaler på arbejdsmarkedet som i den nordiske model, men den model fik et slag med dommene.

Samme opfattelse havde Socialdemokraternes Ole Christensen.

- Alle snakker om den danske model for arbejdsmarkedet. Men med Vaxholm-sagen tromler EF-domstolen hen over fagbevægelsens ret til at lave blokader, når østarbejdere får for lidt i lønningsposen. Det er et frontalt angreb på noget af det, der er allervigtigst for vores model, nemlig konfliktretten, siger Ole Christensen.

Han ønsker, at reglerne for arbejdere, der er ansat af udenlandske virksomheder og midlertidigt opholder sig i Danmark eller et andet EU-land, som ikke er deres eget, bliver strammet op. Han ser således store problemer, som reglerne er. I dag blokerer fagbevægelsen cirka 400 virksomheder, især indenfor byggeriet, hvor østarbejdere ikke arbejder efter danske lønninger og overenskomster.

- Det er direktivet, der er kilden til problemet, og derfor er det her vi skal sætte ind. Men det er klart, at bagved direktivets nuværende udformning ligger et kompromis mellem stærke nationale interesser, siger Ole Christensen med henvisning til, at flere østeuropæiske lande samt Storbritannien forventes at være mod en stramning af reglerne. 

 

Kræver proportionalitet

Venstres Anne E. Jensen mener derimod, at domstolen ikke angriber retten til at konflikte.

- Derimod præciserer dommen, at målet med at konflikte skal være at beskytte udstationerede arbejdere samt sikre dem minimumsrettigheder. Man må altså gerne konflikte, men formålet må ikke være ude af proportioner, siger Anne E. Jensen.

- Der er ikke nogen grund til at ændre på udstationeringsdirektivet som følge af dommen i Laval-sagen. Medlemslandene, herunder Danmark og Sverige, bør i stedet granske deres implementering af direktivet. Det er nemlig uhyre vigtigt at få klarhed over de udstationerede arbejderes rettigheder samt arbejdsgivernes forpligtelser, siger Anne E. Jensen.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.