Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

18.12.07 EF-domstolen: Kollektive kampskridt må ikke have et uklart grundlag

18. Dec. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Ifølge EF-domstolen aktionerede de svenske bygningsarbejdere i Vaxholm-sagen på et så uklart grundlag, at byggefirmaet Laval fra Letland ikke kunne få klarhed over sine forpligtelser med hensyn til mindsteløn. Arbejdsgiveren udefra skal kunne se og forholde sig til en mindsteløn. Ellers kan EF-domstolen ikke acceptere de kollektive kampskridt, fremgår det af dommen, der blev afsagt tirsdag formiddag.

Det kan ifølge dommen ikke være rimeligt, at den udefra kommende virksomhed skal ”forhandle fra sag til sag på arbejdspladsen under hensyn til arbejdstagernes kvalifikationer og arbejdsopgaver, for at få klarhed over den løn, som de skal betale deres udstationerede arbejdstagere” (Præmis 71)

Den udenlandske arbejdsgiver er forpligtet til at respektere ”en kerne af ufravigelige regler for minimumsbeskyttelse i værtsmedlemsstaten” men altså ikke forpligtet til at anerkende ethvert krav, han stilles over for, fremgår det af dommen.

De svenske arbejdsgivere, der har været med til at føre sagen mod de svenske bygningsarbejderes forbund, og Letlands udenrigsminister har hele tiden hævdet, at aktionsretten i den konkrete sag blev brugt til det, de kalder social protektionisme, altså ikke en ren faglig kamp, men en kamp for at bevare svenske arbejdspladser for svenske lønmodtagere. De har vundet sagen, og fået ret i dele af deres kritik.

I en afgørende central præmis hedder det:

Kollektive kampskridt kan imidlertid ikke begrundes med henvisning til det tvingende almene hensyn til beskyttelse af arbejdstagerne, når den lønforhandling, som de kollektive kampskridt har til formål at gennemføre i forhold til en virksomhed, der har hjemsted i en anden medlemsstat, indgår i en national kontekst, der er kendetegnet ved, at der ikke findes bestemmelser af nogen som helst art, der er tilstrækkeligt præcise og tilgængelige til, at det ikke i praksis gøres umuligt eller urimeligt vanskeligt for en sådan virksomhed at få klarhed over, hvilke forpligtelser den skal overholde med hensyn til mindstelønnen.

Dommen understreger, som Viking-dommen i sidste uge, at kollektive kampskridt er en grundlæggende rettighed.

”Retten til at iværksætte kollektive kampskridt skal således anerkendes som en grundlæggende rettighed, der er en integrerende del af de generelle fællesskabsretlige principper, som Domstolen skal sikre overholdelsen af, men det gælder dog ikke desto mindre, at udøvelsen af denne ret kan undergives visse begrænsninger”

Kernen i sagen er, at der efter traktatens artikel 49 eksisterer en fri etableringsret.
Artikel 49 har et forbud mod restriktioner, der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for Fællesskabet. Det fremgår, at kollektive kampskridt ikke i sig selv indeholder en uretmæssig begerænsning af den fri bevægelighed. Men der kan være omstændigheder, hvor det kollektive kampskridt ikke er tilstrækkeligt velbegrundet eller står i et rimeligt forhold til det, der skal opnås. Og dommen siger også, (præmis 116) at man ikke kan tage kollektive kampskridt over for en udenlandsk arbejdsgiver, hvis man ikke tager samme skridt over for svenske arbejdsgivere i samme situation.

Udstationeringsdirektivet


Men i den svenske sag er der til forskel for Viking-sagen et EU-direktiv, der definerer rettigheder i forbindelse med udstationering af arbejdstagere. Det er udstationeringsdirektivet fra 1996, der fastsætter de vigtigste minimumsbestemmelser for sikkerhed på arbejdspladsen og i beskæftigelsen for på udstationerede arbejdstagere. Det var også en henvisning til udstioneringsdirektivet, der i sin tid bragte EU-kommissæren for indre marked, McCreevy på kant med både de svenske lønmodtagere og den daværende svenske regering, da han i Stockholm sagde, at minimumsløn var nok til at afklare, hvad Laval-virksomheden skulle betale. Det blev opfattet som en foregribelse af en retssag, men meget tyder på, at kommissæren var tæt på den juridiske kerne.

Selv om de kollektive kampskridt og arbejdstagerrettigheder igen fik en bred anerkendelse af EF-domstolens afgørelse af Vaxholm-sagen, så blev den konkrete konflikt i Sverige underkendt. Det vil i den kommende tid være nødvendigt at studere og vurdere dommens rækkevidde for spørgsmålet om mindsteløn – og se på betydningen af den faktuelle forskel mellem det danske og det svenske system.

Eksempelvis skal man tage i betragtning, at der i Sverige forhandles om en tiltrædelsesoverenskomst, og når den er indgået, forhandles om løn. Det kan i sig selv give de vanskeligheder for den virksomhed, der skal indgå overenskomst, sådan som domstolen påpeger i denne sag.

Dommen blev afsagt i Luxembourg af den samme dommerkreds, der for en uge siden afgjorde den anden store faglige sag, nemlig Viking-sagen. Link til omtale af Viking-sagen med links til dom og reaktioner findes i boksen til højre.


En storpolitisk sag – 16 lande engagerede sig

Da sagen blev procederet ved EF-domstolen den 9. januar 2007, mødte 16 lande op. 11 lande støttede forsvaret for den nordiske arbejdsmarkedsmodel, fem nye medlemslande var på angriberholdet.

Forud for den mundtlige behandling ved domstolen var der ført en omfattende skriftlig procedure. Til brug for den mundtlige forhandling fremlagde EF-domstolen en ”Forhandlingsrapport” med sagens hovedpunkter og de enkelte procesdeltageres standpunkter i meget kort form. Forhandlingsrapporten findes kun på svensk.




 

Kært barn har mange navne – Vaxholm-sagen hedder Laval-sagen

I Sverige taler man om Vaxholm-sagen efter den by uden for Stockholm, hvor den faglige konflikt fandt sted. Ved EF-domstolen hedder sagen Laval-sagen efter det lettiske firma, Laval, der med støtte af den svenske arbejdsgiverforening førte sagen til Luxembourg.

Dommen understreger på ny, at EF-domstolen ikke er bundet af de forslag til afgørelser, der kommer fra domstolens generaladvokater. Læs om generaladvokatens udtalelse fra foråret 2007.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.