Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

02.05.07 Skibsreder bruger EU-traktat mod konflikt

03. May. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Analyse af Poul Smidt, Bruxelles

Den 23.maj klokken 09.30 får det europæiske arbejdsmarked et vigtigt fortolkningsbidrag til strejkerettens omfang.

Spørgsmålet er, om virksomhedernes ret til frit at etablere sig i et andet medlemsland er så stærkt grundfæstet, at en faglig organisation ikke kan bruge strejkevåbnet til at forhindre en sådan etablering.

Når der alene er tale om et fortolkningsbidrag, skyldes det, fordi sagen denne dag ikke afgøres ved EF-domstolen i Luxembourg. Men den 23. maj klokken 09.30 fortæller EF-domstolens generaladvokat Luís Miguel Poiares Pessoa Maduro dommerkollegiet, hvordan han foreslår sagen afgjort. Generaladvokatens indstilling eller forslag til afgørelse er på ingen måde bindende for domstolen, der ventes at træffe sin afgørelse senere på året.

Samme dag kommer en anden Generaladvokat med sin indstilling i den såkaldte Vaxholm-sag, der i EF-domstolen er kendt som Laval-sagen. Fra dansk side betragtes Laval-sagen ofte som den vigtigste, men der er så mange fælles principper om fri bevægelighed, fri ret til etablering og proportionalitet, og der er så mange påstande om national diskrimination, at sammenhængen i de to afgørelser har betydning for det europæiske arbejdsmarked. Men foreløbig er Generaladvokaternes ord kun en tilkendegivelse, der IKKE foregriber sagernes endelige afgørelse.

Se den omfattende analyse af Vaxholm-Laval-sagen her .

 

Generaladvokatens indstilling

Generaladvokaten ved EF-domstolen har til opgave at gennemgå sagens faktisk og juridiske omstændigheder. Derefter skriver han/hun en indstilling til dommerne. Man kan gå så langt som til at sige, at Generaladvokaten skriver et udkast til dommen, men rettens medlemmer er ikke forpligtet til at følge dette udkast. Medierne hævder sommetider, at generaladvokaternes indstilling følges i 9 ud af 10 tilfælde og tager derfor forskud på den egentlige afgørelse, når Generaladvokatens indstilling foreligger. Der er imidlertid så mange fortilfælde for, at Generaladvokaten ramte ved siden af, at man ikke skal slutte noget på denne mellemstation. I den hidtil mest omfattende svenske sag ved EF-domstolen tog Generaladvokaten faktisk så grundigt fejl, at svenskerne endnu skåler derpå. Det var da Generaladvokaten mente, at det svenske spritmonopol Systembolaget stred mod traktaterne, mens dommerne senere sagde det modsatte.

I den konkrete sag er det finske skibsredere, som søger at få EU-traktatens regler til at eliminere aktionsretten på et meget konkret område. Det konkrete er, at søfolkene aktionerede for, at det var det finske sømandsforbund, og ikke Estlands sømandsforbund, der skulle have overenskomsten, selv om en finsk færge blev udflaget fra Finland og gjort hjemmehørende i Estland. Denne form for ”grænseoverskridende aktionsret” bliver ikke forsvaret og understøttet af søfartsnationen Danmark. Regeringens standpunkt er sammenfattet nedenunder.

Alligevel er det hævet over enhver tvivl, at denne konkrete sag kan få en vidtgående generel betydning.

Betydningen ses af flere ting. For det første har EF-domstolen, som i Laval-sagen, besluttet, at sagen skal finde sin afgørelse i et såkaldt Grand Chamber med 15 dommere. For det andet har et stort antal EF-lande, som i Laval-sagen, været med til at procedere sagen ved domstolen. Mange af landene har afgivet skriftlige indlæg. Nogle af landene mødte også op, da den mundtlige domsforhandling fandt sted den 10. januar 2007 i Luxembourg.

Den danske regerings indlæg i Viking-sagen kritiseres af de danske søfolks organisation. Den danske regerings indlæg i Vaxholm/Laval blev derimod rost af Landsorganisationen i Danmark, LO.

Sagens parter er Finlands Sømandsforbund (The Finnisk Seamen’s Union) og Det Internationale Transportarbejderforbund, ITF,( The International Transport Workers Federation) mod det store finske rederi Viking Line ABP og dets datterselskab i Estland, OU Viking Line APB.

 

Viking-sagen kort:

  • Viking-rederiets skib Rosella sejlede på ruten mellem Helsingfors og Tallin i Estland. Rederiet sagde, at man sejlede med underskud og meddelte derfor i oktober 2003, at man ville udflage til datterselskabet i Estland og give mandskabet estiske lønninger væsentligt under de finske.
  • De finske søfolks organisation gik til ITF, som i november samme år rettede henvendelse til 600 fagforeninger i 140 lande. Beskeden var klar: Rosella hører til i Finland, vi modvirker udflagning til ”bekvemmelighedsflag” og der skal ikke indgås aftaler med rederiet.
  • I august 2004 anlægger Viking sag ved en britisk domstol med påstand om, at det finske sømandsforbunds og ITF’s sanktioner strider mod en række EU-regler, bl.a. selskabets ret til frit at etablere sig i et andet EU-land – og Estland var nu medlem af Den europæiske Union.
  • I juni 2005 afsagde en britisk dommer en meget kontroversiel afgørelse. Hun sagde – uden at have forelagt problemerne for EF-domstolen – at de faglige aktioner stred mod EU-reglerne, dels arbejdskraftens fri bevægelighed, dels selskabets frie etableringsret.
  • I juni 2005 bragte søfolkenes organisationen underrettens afgørelse videre i retssystemet, og det er appelretten, som har stillet en række spørgsmål til dommerne i Luxembourg.

Den britiske domstol har bedt dommerne i Luxembourg besvare ni spørgsmål.

De kan alle findes i den engelske tekst i den såkaldte retsmøderapport. Rapporten sammenfatter sagens juridiske og faktiske elementer, de stillede spørgsmål og parternes bud på en besvarelse. Desuden findes der også en kort gengivelse af, hvordan de enkelte lande, der er gået ind i sagen, vil besvare spørgsmålene.

Læs  (Word på engelsk)

Meget kort sagt går spørgsmålene på, om det strider mod den fri etableringsrets regler, hvis en faglig organisation tager skridt, der reelt forhindrer en flytning og udflagning til et andet land. Og hvis den faglige aktion tager sigte på, at det kun er hjemlandets fagforbund, der må slutte overenskomst, er det direkte eller indirekte diskriminerende eller ikke diskriminerende. Dertil kommer spørgsmålet, om man skal lægge vægt på, hvorfor fagforeningerne gør det (finske arbejdspladser på finske skibe), eller skal man kun lægge vægt på konsekvenserne af aktionen.

 

Internationale tilkendegivelser

Sagsøgeren ITF siger, støttet med lidt andre ord af regeringerne i Belgien, Tyskland, Frankrig, Irland, Italien, Norge samt EU-kommissionen, at de kollektive kampskridt falder uden for traktatens område. Kort sagt skal arbejdsgiverne ikke kunne bruge traktaten som værn mod en nationalt lovlig faglig aktion, og så afviser man, at der er foregået eller tilsigtet nogen form for national diskrimination.

 

Den belgiske regering fremhæver et klart, logisk og besnærende standpunkt: Selvfølgelig kan etableringsretten gribe ind i den fundamentale rettighed til strejke, men kun ved groft misbrug, manifest abuse.

Aktionsretten er vidtgående, endda meget vidtgående, men ikke så ubegrænset, at den aldrig kan krænke traktaten eller andre EU-regler.

I analysen af Vaxholm-Laval-sagen er der en antydning i samme retning. Når dommerne skal forholde sig til det åbenlyse sammenstød mellem to regelsæt, kan de næppe sige, at aktionsretten på enhver måde og til enhver tid står over traktatens regler om fri bevægelighed og fri etablering.

 

På en eller anden måde må man formode, at de direkte eller indirekte vil sige, at fagbevægelsens rettigheder skal respekteres, men at fagbevægelsen ikke har frit valg på alle hylder – f.eks. ikke til aktioner, der står i et åbenlyst urimeligt forhold til det, man aktionerer for, eller eksempelvis er åbenlyst og tilsigtet diskriminerende i forhold til udenlandske virksomheder eller deres medarbejdere. 

 

Den finske regering mener, at traktaterne nok kan være krænkede, men at man så må betragte dem som de faglige rettigheders nødvendige begrænsninger i etableringsretten. Med andre ord forsøger den finske regerings advokat at give domstolen en linje, man kan skrive af til dommen, noget i denne retning: Ja, traktatens principper blev krænket, men vi accepterer det i denne sag som nødvendigt for organisationernes håndhævelse af deres rettigheder (på en ikke-diskriminerende og proportional facon)

 

Polen, Estland, Letland, Tjekkiet og Storbritannien holder med rederiet.

 

Den danske regerings standpunkt – i egen oversættelse – lyder således:

Fællesskabet har ikke kompetence til at regulere fagforeningernes aktionsret i henhold til national lovgivning. Imidlertid bør spørgsmålet besvares på den måde, at en aktion mod et privat foretagende - taget af en faglig organisation i en medlemsstat – med henblik på at opnå en kollektiv overenskomst, som skal gælde efter udflagningen til en anden medlemsstat, således at det bliver nytteløst for virksomheden at udflage, er ikke omfattet af (den nationale) aktionsret, men falder inden for traktatens regler om fri etableringsret.

 

Andre kommentarer

Underdirektør i Danmarks Rederiforening, Pia E. Voss, sagde den 26. januar 2007 til Notat:

- Hvis faglige kampskridt ikke fortsat skal udspringe af en fornøden faglig interesse, så vil det føre til, at den frie bevægelighed bliver udhulet eller amputeret. Det ville i øvrigt også være et besynderligt og uheldigt signal til de estiske fagforeninger, såfremt de ikke fik lov til at tegne overenskomst for deres egne borgere, der arbejdede på skibe under estisk flag.

Samme sted sagde Søren Sørensen, formand for Sømændenes Forbund, at Viking-sagen kan få meget store konsekvenser:

- Vores system bygger på at arbejdstagere og arbejdsgivere er ligeværdige parter. Hvis fagforeningerne bliver sat skakmat så forsvinder den grundlæggende ligeværdighed. Så kommer jeg i tanker om den franske filosof, som sagde, at alle er ligeværdige; både fattige og rige har ret at sove under broerne i Paris.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.