Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

11.12.07 EF-domstolen giver fagforeningsrettigheder en bred anerkendelse

11. Dec. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Poul Smidt, journalist, cand. jur.

EF-domstolen har i formiddag afsagt en skelsættende dom, der i fremtiden skal være med til at sikre et mere socialt afbalanceret indre marked. Det er en dom, der giver fagforeningsrettigheder en meget bred anerkendelse.

EF-domstolen siger bl.a.:

"Retten til at iværksætte kollektive kampskridt, der har til formål at beskytte arbejdstagere, er et alment hensyn, der i princippet kan begrunde en restriktion af en af de i traktaten garanterede grundlæggende friheder"

Vigtigere er det måske, at domstolen fastslår, at fællesskabet ikke blot har et økonomisk formål, men også et socialt og arbejdsmarkedsmæssigt formål. Altså skal den frie bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital, afbalanceres i forhold til de formål, der forfølges med social- og arbejdsmarkedspolitikken, herunder som det fremgår af artikel 136 EF, bl.a. en forbedring af leve- og arbejdsvilkårene for herigennem at muliggøre en udjævning af disse vilkår på et stadigt stigende niveau, en passende social beskyttelse og dialogen på arbejdsmarkedet.

Hermed er det fastslået, at det indre markeds sociale karakter ikke skal underdrives og at den sociale udjævning på et stadigt højere niveau skal ses som noget, der har karakter af en grundlæggende rettighed.

Principielt fastslår EF-domstolen, at en faglig aktion kan være en begrænsning af den frie etableringsret. Men samtidig siger dommerne, at den kollektive aktion kan være en retfærdiggjort begrænsning af den frie ret til at etablere sig. Det kræver, at aktionen er lovlig efter de nationale regler, forfølger et lovligt formål og ikke går videre i sin aktionsform, end det lovlige formål kræver.

Det sker med afgørelsen i den finske Viking-sag. (Se boks nedenfor). Dommerne siger:

Kollektive kampskridt, som en fagforening indleder mod en privat virksomhed for at tvinge denne til at tilsluttet sig en kollektiv overenskomst, som bevirker, at virksomheden afskrækkes fra at gøre brug af etableringsfriheden, er en restriktion for denne frihed.

En sådan restriktion kan begrundes med henvisning til hensynet til beskyttelse af arbejdstagere, på den betingelse, at det godtgøres, at den er egnet til at sikre gennemførelsen af det lovligt forfulgte mål, og at den ikke går videre end, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

 

Dommens betydning


En foreløbig gennemgang af dommen peger på en meget betydelig anerkendelse af aktionsrettens ret til at begrænse den frie etableringsret. Domstolen konstaterer, at det Internationale Transportarbejderforbund ITF havde en målsætning om at bekæmpe bekvemmelighedsflag og en pligt til at aktionere på en medlemsorganisations vegne. Dommerne peger også på, at ITF-målsætningen tilsigter at fastholde forhandlingsretten i et land, hvor arbejdstagerne er garanteret en højere grad af social beskyttelse end den, der udflages til.

Skal man oversætte dommen til nogle få linjer, så er det:

Fagbevægelsens rettigheder skal respekteres.

Fagbevægelsen har dog ikke har frit valg på alle hylder – f.eks. ikke til aktioner, der står i et åbenlyst urimeligt forhold til det, man aktionerer for, eller eksempelvis er åbenlyst og tilsigtet diskriminerende i forhold til udenlandske virksomheder eller deres medarbejdere.

Det er op til de nationale arbejdsretter/arbejdsdomstole at vurdere de lovlige formål og aktionens omfang. I Viking-dommen er EF-domstolen imidlertid meget vidtgående med hensyn til at anvise den britiske domstol, hvad den skal lægge vægt på, når den træffer sin afgørelse i den konkrete sag. Det er næppe for meget at sige, at EF-domstolen på flere og væsentlige punkter irettesætter den britiske domstol for at forelægge irrelevante og ikke-retlige spørgsmål.

En pressemeddelelse om dagens afgørelse findes her på dansk.

Hele dommen kan ses via linket til højre.

Viking-sagen har sammen med den endnu ikke afgjorte Vaxholm-sag tynget fagbevægelsen i de nordiske lande gennem det seneste år. Nervøsiteten over aktionsrettens forelæggelse i Luxembourg skyldes, at to retssystemer støder sammen.

EF-traktaterne og det arbejdsretlige, som vi kender det i Norden. EF-domstolen er ikke er skruet sammen til at behandle arbejdsretlige sager. Generaladvokaternes og dommernes erfaring og ekspertise ligger i EF-retten, hvor EF-domstolen gennem årtier har gjort sig til aktivisten, der vender op og ned på Europa.

Den frie etableringsret er en af fællesskabets grundlæggende frihedsrettigheder, som har været med fra starten. Ifølge traktatens artikel 43 er der forbud mod restriktioner, som hindrer statsborgere i en medlemsstat i frit at etablere sig på en anden medlemsstats område. Dette forbud omfatter også hindringer for oprettelse af agenturer filialer eller datterselskaber.



Viking-sagen kort:


Viking-rederiets skib Rosella sejlede på ruten mellem Helsingfors og Tallinn i Estland. Rederiet sagde, at man sejlede med underskud og meddelte derfor i oktober 2003, at man ville udflage til datterselskabet i Estland og give mandskabet estiske lønninger væsentligt under de finske.

De finske søfolks organisation gik til ITF, som i november samme år rettede henvendelse til 600 fagforeninger i 140 lande. Beskeden var klar: Rosella hører til i Finland, vi modvirker udflagning til ”bekvemmelighedsflag” og der skal ikke indgås aftaler med rederiet.

I august 2004 anlægger Viking sag ved en britisk domstol med påstand om, at det finske sømandsforbunds og ITF’s sanktioner strider mod en række EU-regler, bl.a. selskabets ret til frit at etablere sig i et andet EU-land – og Estland var nu medlem af Den europæiske Union.

I juni 2005 afsagde en britisk dommer en meget kontroversiel afgørelse. Hun sagde – uden at have forelagt problemerne for EF-domstolen – at de faglige aktioner stred mod EU-reglerne, dels arbejdskraftens fri bevægelighed, dels selskabets frie etableringsret.

I juni 2005 bragte søfolkenes organisation underrettens afgørelse videre i retssystemet, og det er appelretten, som har stillet en række spørgsmål til dommerne i Luxembourg.

Den britiske domstol havde bedt dommerne i Luxembourg besvare ni spørgsmål.

Den 23. maj 2007 fremsatte generaladvokaten sit forslag til afgørelse.I Viking-sagen kom anbefalingen fra portugiseren Luis Miguel Poiares Pessoa Maduro. Han sagde, at de faglige aktioner er lovlige, hvis man holder sig aktioner, der er lovlige efter landets egne regler og ikke er diskrimininerende i forholdet mellem aktioner som retter sig mod "udflytninger" inden for og uden for landets grænser.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.