Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

23.05.07 EF-juridisk medvind til den faglige aktionsret

21. May. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Blandede anbefalinger fra EF-domstolens generaladvokater i sagerne om aktionsretten på det nordiske arbejdsmarked: Vaxholm, Sverige og Viking, Finland.

Af Poul Smidt, Luxembourg

Dansk fagbevægelse fik styrket fundamentet under aktionsretten, da EF-domstolens generaladvokater i dag gav 13 dommere deres anbefaling til afgørelser i den svenske Vaxholm/Laval-sag og den finske Viking-sag.

Med klare ord siges det, at lønmodtagerne kan aktionere mod social dumping. Og lige så klart siges det, at den danske model med gennemførelse af direktiver ved overenskomst er helt i orden. Aktuelt var det spørgsmålet om overenskomster uden mindsteløn kan bruges til gennemførelse af det såkaldte udstationeringsdirektiv, der arbejder med en mindsteløn. Intet problem, siger generaladvokaten.

I Viking-sagen indlægger generaladvokaten imidlertid nogle begrænsninger i den internationale aktionsret. Det er ikke foreneligt med EU-reglerne, hvis man gennem faglige aktioner forpligter lønmodtagerne i et land til at aktionere for aftaler, som ikke er til deres fordel men til fordel for kolleger i et bestemt land.

De to afgørelser er indviklede men meget favorable for dansk fagbevægelse, fremgår det af udtalelser fra arbejdsmarkedets parter i Danmark. Svensk LO erklærer sig også tilfreds.

 

LO-formand Hans Jensen kalder det er godt signal for lønmodtagernes aktionsret, at generaladvokaterne ved EF-domstolen i to afgørelser onsdag ikke anfægter konfliktretten.

Det er dog LO’s opfattelse, at det stadig ikke er et anliggende for EF-domstolen at behandle sådanne sager, da konfliktretten ifølge traktaten ikke er et område for EU.

- Nu bliver de behandlet. I den situation håber vi, at dommerne i den endelige afgørelse vil slå fast, at konfliktretten er et nationalt anliggende, siger LO’s formand, Hans Jensen.

- Det er vigtigt for os, at man ikke skal stå skoleret for EF-domstolen, når der etableres en strejke for at sikre de overenskomstmæssige rettigheder.

For LO er det helt centralt for at sikre solidariteten over landegrænser, at faglige organisationer har de fulde rettigheder til at benytte de kollektive kampskridt. 

 

 

 

VAXHOLM-SAGEN

 

Vaxholm-sagens generaladvokat siger ok til, "at faglige organisationer gennem kollektive kampskridt kan tvinge en leverandør af tjenesteydelser fra et andet EU-land til at tiltræde et lønniveau, der er fastsat i en kollektiv overenskomst".

For dansk fagbevægelser er det også væsentligt, at generaladvokaten accepterer, at arbejdsmarkedets parter ikke har fastsat nogen mindsteløn, selv om EU's udstationeringsdirektiv arbejder med princippet om mindsteløn. Det er afgørende, at generaladvokaten lægger et vigtigt spørgsmål tilbage til den svenske arbejdsret. Det er spørgsmålet om den overenskomst, som de svenske fagforeninger ville opnå for de udstationerede arbejdere fra Letland, om det også var en overenskomst som reelt bidrog til deres sociale beskyttelse.

Med andre ord: Hvis svensk fagbevægelse kæmpede for at få ordentlige lønninger for alle, og ikke for at påtvinge de udefra kommende arbejdere noget alt for tyngende, så er sagen i orden.

Det spørgsmål er næppe vanskeligt for Arbetsdomstolen.

Paolo Mengozzi er generaladvokaten, der udtalte sig i Vaxholm/Laval-sagen. Han er født i 1938, italiensk jurist, professor i folkeret og en særlig ekspertise i frihandelsreglernes jura. Han var dommer ved Retten i Første Instans fra den 4. marts 1998 indtil han blev generaladvokat ved Domstolen den 4. maj 2006.

Paolo Mengozzis anbefaling til dommerne .

 

Den svenske arbejdsret havde spurgt EF-domstolen:

Er det foreneligt med EF-traktaternes regler om den frie ret til at levere tjenesteydelser, og er det forneligt med EF-reglerne, der forbyder forskelsbehandling på grund af nationalitet, at en fagforening - gennem faglige aktioner i form af blokader - forsøger at tvinge en udenlandsk midlertidig udbyder af tjenesteydelser i værtslandet til at indgå en kollektiv aftale om arbejdsvilkår vilkår og løn, hvis det forholder sig sådan, at lovgivningen i værtslandet ikke indeholder regler om de vilkår betingelser for beskæftigelse, der skal anvendes i de kollektive overenskomster.

Og  - i en kort sammenfatning lyder generaladvokatens svar sådan: Fagbevægelsen har ret til at aktionere for at beskytte sig mod social dumping.

 

Pressemeddelelse

EF-domstolen har fraveget sin sædvanlige praksis om ikke at udsende pressemeddelelser i forbindelse med generaladvokaternes anbefalinger, netop fordi det er et foreløbigt skridt, der ikke binder domstolen. Men i denne sag med betydelig offentlig interesse, er der alligevel en pressemeddelelse, der kan læses her (i Word - på dansk).

Processen i Luxembourg drejer sig om en såkaldt præjudiciel afgørelse. Læs mere om EF-Domstolens arbejde.

Se hele generaladvokatens udtalelse i Laval/Vaxholm-sagen på dansk.

 

 

Vaxholm-sagen kort :

  • Lettisk byggefirma Laval afviser i efteråret 2004 svensk fagbevægelses krav om overenskomst for 65 udstationerede lettiske bygningsarbejdere.
  • Faglige blokader standser derefter ombygningen af skolen i Vaxholm. Firmaet går til Arbejdsretten og kræver straks sagen forelagt EF-domstolen. Påstanden er meget kort sammenfattet, at de faglige aktioner strider mod den frie bevægelighed på det indre marked.
  • Svensk, dansk og europæisk fagbevægelse støttet af mange regeringer afviser, at EU-reglerne begrænser fagbevægelsens aktionsret og beskytter udenlandske løntrykkere på det enkelte lands arbejdsmarked. To baltiske lande samt Polen, Tjekkiet m.fl hævder det modsatte standpunkt.
  • Den danske regering er klar: EU kan ikke blande sig i fagforeningers konfliktret.
  • EF-domstolens afgørelse ventes i slutningen af 2007 efter at Generaladvokaten den 23. maj gav de 13 dommere sin anbefaling til sagens afgørelse.

I EF-domstolen er sagen kendt som Laval-sagen, i Norden som Vaxholm-sagen.

En analyse af Vaxholm-sagen skrevet forud for Generaladvokatens udtalelse i dag kan findes her.  

Den retsmøderapport på svensk, der sammenfatter de enkelte landes standpunkter i sagen, læses her.

 

  

 

VIKING-SAGEN

 

Generaladvokaten ved EF-domstolen har onsdag forslået EF-domstolen en afgørelse i den såkaldte Viking-sag, der på den ene side anerkender aktionsretten, men på den anden side meget tydeligt siger, at aktionsretten ikke kan bruges til forskelsbehandling. Fagforeninger kan aktionere for at hindre en udflytning til et andet EU-land, men de kan ikke aktionere for at opdele arbejdsmarkedet langs nationale grænser.

”Kollektive kampskridt, der imidlertid har til virkning at opdele arbejdsmarkedet og at forhindre ansættelsen af sømænd fra visse medlemsstater for at beskytte arbejdspladserne for sømænd i andre medlemsstater, rammer lige i hjertet af det princip af forbud mod forskelsbehandling, som det fælles marked hviler på”, hedder det i generaladvokatens udtalelse, der ikke binder EF-domstolen, men er et forslag til afgørelse.

Generaladvokaten mener, at fællesskabsretten ikke skal acceptere at beskytte visse fagforeningers forhandlingskraft på bekostning af andre foreningers interesse – det vil være en opdeling af det fælles marked.

Luís Miguel Poiares Pessoa Maduro er generaladvokaten, der udtalte sig i Viking-sagen.

Han er født i 1967, portugisisk jurist med en akademisk løbebebane og gæsteprofessorater i mange lande. Han har været generaladvokat ved EF-domstolen siden den 7. oktober 2003.

Luís Miguel Poiares Pessoa Maduros anbefaling til dommerne.

 

 

Appelretten for England og Wales har i Viking-sagen spurgt EF-domstolen:

Viking-sagen verserer for Appeldomstolen for England og Wales, hvor Det Internationale Transportarbejderforbund, ITT, hører til. Appeldomstolen har bedt EF-domstolen tage stilling til en lang række spørgsmål. Hovedtemaet er, om det er foreneligt med fællesskabsretten, at en fagforening eller en sammenslutning af fagforeninger tager kollektive kampskridt mod et privat selskab for at få dette selskab til at indgå en kollektiv overenskomst med en faglig organisation i et bestemt EU-land med den konsekvens, at det bliver formålsløst for dette selskab at udflage og registrere skibet i et andet EU-land.

Det afgørende i udtalelsen er måske, at generaladvokaten lægger det op til den nationale domstol at afgøre om de forskellige fagforeninger havde frihed til at vælge om de ville støtte den aktion, der blev iværksat af det internationale transportarbejderforbund. Havde de det, er der ingen risiko for denne konkurrence mellem faglige organisationer, der opdeler markedet. Hvis EF-domstolen følger generaladvokaten skal man stadig vente på, at den britiske appelret behandler det vigtige spørgsmål om karanteren af den aktion, som det internationale transportarbejderforbund, ITT, iværksatte til støtte for det finske sømandsforbund.

 

Pressemeddelelse

EF-domstolen har også i denne sag fraveget sin sædvanlige praksis om ikke at udsende pressemeddelelser i forbindelse med generaladvokaternes anbefalinger, netop fordi det er et foreløbigt skridt, der ikke binder domstolen. Men i denne sag med betydelig offentlig interesse, er der alligevel en pressemeddelelse, der kan læses her (i Word - på dansk).


 

Viking-sagens baggrund

  • Viking-rederiets skib Rosella sejlede på ruten mellem Helsingfors og Tallin i Estland. Rederiet sagde, at man sejlede med underskud og meddelte derfor i oktober 2003, at man ville udflage til datterselskabet i Estland og give mandskabet estiske lønninger væsentligt under de finske.
  • De finske søfolks organisation gik til ITF, som i november samme år rettede henvendelse til 600 fagforeninger i 140 lande. Beskeden var klar: Rosella hører til i Finland, vi modvirker udflagning til ”bekvemmelighedsflag” og der skal ikke indgås aftaler med rederiet.
  • I august 2004 anlægger Viking sag ved en britisk domstol med påstand om, at det finske sømandsforbunds og ITF’s sanktioner strider mod en række EU-regler, bl.a. selskabets ret til frit at etablere sig i et andet EU-land – og Estland var nu medlem af Den europæiske Union.
  • I juni 2005 afsagde en britisk dommer en meget kontroversiel afgørelse. Hun sagde – uden at have forelagt problemerne for EF-domstolen – at de faglige aktioner stred mod EU-reglerne, dels arbejdskraftens fri bevægelighed, dels selskabets frie etableringsret.
  • I juni 2005 bragte søfolkenes organisationen underrettens afgørelse videre i retssystemet, og det er appelretten, som har stillet en række spørgsmål til dommerne i Luxembourg.

En analyse af Viking-sagen skrevet forud for Generaladvokatens udtalelse i dag kan findes her.

Den retsmøderapport på engelsk, der sammenfatter de enkelte landes standpunkter i Viking-sagen, læses her.

 

Se hele generaladvokatens udtalelse i Viking-sagen på dansk.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.