Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

23.05.07 Mens vi venter på de tretten dommere: Efterspil uanset afgørelsen

21. May. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Der vil komme et efterspil - uanset afgørelsen

 

Analyse og baggrund af Poul Smidt, Luxembourg.

 

 

  1. Selv om fagbevægelsen måske får medhold og den nordiske model overlever Vaxholm-dommen og Viking-dommen i slutningen af 2007, så kommer der nye sager tilrettelagt af juridiske sværvægtere, regeringer, politiske grupperinger og arbejdsgiverne.
  2. Selv om fagbevægelsen måske får medhold, må man gennem uddannelsesarbejdet sikre sig, at der ikke kommer sager, hvor der åbenlyst foretages en forskelsbehandling af udenlandske virksomheder. Forskelsbehandlingstemaet er eksempelvis rejst af Letlands udenrigsminister med spørgsmålet om, hvorfor svenske bygningsarbejdere kan gå helt ned til 109 kroner i timen. mens overenkomstkravet til Laval var væsentligt højere – et tema for et interview i LO’s Ugebrev A4. Se artiklen.
  3. Selv om fagbevægelsen måske får medhold, må man til sin tid gennem den tilbageskuende læsning af Vaxholm-dommen og tilbagegravning i fakta finde de områder, hvor de faglige organisationer i de berørte lande samarbejder og ikke konkurrerer.

 

  

Her er de 12 mænd og den ene kvinde, der nu har aktionsrettens fremtid på deres bord:

Det er med sikkerhed en meget politisk afgørelse, der nu er lagt i hænderne på de 13 dommere:


Vassilio Skouris, Grækenland,
Peter Jann, Østrig,
Allan Rosas, Finland,
Koen Lenaerts, Belgien,
Romain Schintgen, Frankrig,
Pranas Kuris, Litauen,
Rosario Silva de Lapuerta, Spanien
Konrad Schiemann, Tyskland
Jerzy Makarczyk, Polen,
Uno Lõhmus, Estland,
Egils Levits, Letland, 
Aindrias Ó Caoimh, Irland, 
Lars Bay Larsen, Danmark
.

Se de officielle biografier for de enkelte dommere ved EF-Domstolen.

 

Sammensætningen sker efter anciennitet. Først EF-domstolens retsformand, derefter retsformændene i de enkelte afdelinger og endelig suppleres op med dommerne efter deres anciennitet ved domstolen. Kendere af domstolen siger, at det ikke er muligt at foretage ”nationalt betingede/inspirerede sammensætninger” i den enkelte sag.

I vigtige og principielle sager som denne sammensættes et Grand Chambre med 13 dommere.

 

Kommentar:

I den aktuelle sag kunne det måske have været en fordel at have haft en svensk dommer og en enkelt mindre fra de tre baltiske lande. Men skulle den endelige dom følge de nationale opfattelser af konfliktretten og retstraditioner, ser det foreløbig meget godt ud.

 

 Hvad er det EF-Domstolen tager stilling til?

 

 

I Laval-Vaxholm-sagen har den svenske arbejdsret og i Viking-sagen en britisk domstol bedt EF-domstolen besvare spørgsmål. Det gør man for at få en ensartet fortolkning af fællesskabsretten i alle EU-lande. Domstolens endelige besvarelse binder alle lande.

Domstolen samarbejder med samtlige retsinstanser i medlemsstaterne, som er de ordinære retter, på fællesskabsrettens område. For at sikre en effektiv og ensartet anvendelse af fællesskabsretten og for at undgå forskelle i fortolkningen heraf kan — og i visse tilfælde skal — de nationale retsinstanser forelægge Domstolen præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af fællesskabsretten, f.eks. med henblik på, at den nationale ret kan efterprøve de nationale bestemmelsers overensstemmelse med fællesskabsretten. Den præjudicielle forelæggelse kan også vedrøre spørgsmål om en fællesskabsretsakts lovlighed.

Domstolen besvarer ikke sådanne spørgsmål ved blot at afgive en udtalelse, men i en dom eller en begrundet kendelse. Den forelæggende ret er bundet af Domstolens fortolkning. Domstolens dom binder på samme måde de øvrige nationale domstole, som måtte skulle træffe afgørelse vedrørende et identisk spørgsmål.

Det er ligeledes gennem præjudicielle forelæggelser, at enhver europæisk borger kan få afklaring på spørgsmål om de fællesskabsregler, der vedrører ham. Selv om et præjudicielt spørgsmål kun kan forelægges af en national domstol, har parterne i den sag, der verserer for den nationale domstol, medlemsstaterne og de europæiske institutioner, adgang til at deltage i proceduren for Domstolen. En række af fællesskabsrettens hovedprincipper er blevet defineret på baggrund af præjudicielle spørgsmål, der også er blevet forelagt af nationale domstole, som træffer afgørelse i første instans.

 

 

 

OM GENERALADVOKATENS ROLLE VED EF-DOMSTOLEN

Generaladvokaten ved EF-domstolen har til opgave at gennemgå sagens faktisk og juridiske omstændigheder. Derefter skriver han/hun en indstilling til dommerne. Man kan gå så langt som til at sige, at Generaladvokaten skriver et udkast til dommen, men rettens medlemmer er ikke forpligtet til at følge dette udkast.

Medierne hævder sommetider, at generaladvokaternes indstilling følges i 9 ud af 10 tilfælde og tager derfor forskud på den egentlige afgørelse, når Generaladvokatens indstilling foreligger. Der er imidlertid så mange fortilfælde for, at Generaladvokaten ramte ved siden af, at man ikke skal slutte noget på denne mellemstation. I den hidtil mest omfattende svenske sag ved EF-domstolen tog Generaladvokaten faktisk så grundigt fejl, at svenskerne endnu skåler derpå. Det var da Generaladvokaten mente, at det svenske spritmonopol Systembolaget stred mod traktaterne, mens dommerne senere sagde det modsatte.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.