Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

05.02.08 EU-landene ønsker flexicurity – EFS ønsker gode job

05. Feb. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

Europa har behov for en bedre balance mellem et fleksibelt arbejdsmarked og sikkerhed for de ansatte for at løse de problemer, landene står overfor i det 21. århundrede, hedder det i de konklusioner, som EU-landenes social- og beskæftigelsesministre godkendte på et uformelt rådsmøde i Slovenien i weekenden.

Den ny formel for arbejdsmarkedet, flexicurity, kom på dagsordenen. De 27 medlemslande opfordres nu til at arbejde med det ny begreb, når de alle i den kommende tid udarbejder nationale reformprogrammer som led i den særlige Lissabon-proces med retningslinjer for økonomien og beskæftigelsen.

Det slovenske EU-formandskab ledede mødet, og den slovenske minister for social- og beskæftigelsespolitik og også forbrugs- og sundhedspolitik, Marjeta Cotman, slog fast, at der er tre politiske områder, der især trænger sig på. Det er politikken for de unge, de ældre og kvinderne. Men hun understregede, at der er flere grupper, der har behov for særlig støtte, og som modellen for flexicurity kan hjælpe med.

- Fleksible arrangementer på arbejdsmarkedet har en stor betydning for svage grupper så som kvinder, indvandrere, de unge, de ældre og i særlig grad folk med handicap. Det er derfor helt afgørende at forsikre, at vi har et Europa med lige muligheder for alle, sagde Marjeta Cotman ifølge formandskabets referat.

For at give alle muligheder på arbejdsmarkedet og skabe værdige job måtte landede indrette deres politik, så de investerede i mennesker. Det var også vejen til den større vækst, som også Lissabon-strategien har som mål.

- Vi ønsker at fuldføre vort fælles mål nemlig at sikre hvert individ i EU muligheden for et ordentligt og værdigt liv og arbejde. Det er også kun ved at investere i folk og deres potentialer, at Europa får muligheder for vækst, sagde Marjeta Cotman.

Konklusionerne fra mødet forberedte det slovenske EU-formandskab sammen med de to foregående formandskaber, det portugisiske og det tyske. Sammen skrev de tre EU-landes ledere et fælles oplæg for de tre kommende formandskaber, da Tyskland blev formandsland for et år siden.

Det slovenske formandskab holder sig tæt til det fælles oplæg og har tæt kontakt til den kommende franske EU-formandskab, der til efteråret ventes at fuldføre en række af de politiske spørgsmål, som slovenerne har oppe. Det kommende franske formandskab har allerede meddelt, at det har fokus på de sociale spørgsmål, og regeringen har indgået en aftale om flexicurity, som for tiden er til endelig godkendelse i de tre faglige organisationer, der skrev under på den.

Inden det uformelle rådsmøde gik i gang, mødtes slovenerne og også de to kommende formandskaber med både sociale NGO’ere og arbejdsmarkedets europæiske parter. Tjekkiet følger efter det franske formandskab og holder dermed allerede tæt kontakt til franskmændene og slovenerne.


EFS: Fair lønninger

Generalsekretær John Monks, den europæiske fagbevægelse EFS, understregede over for de tre landes ministre, at han var enig i, at der skal investeres i mennesker, og at det er gode job, der er fremtiden.

Til gode job hører ordentlige lønninger, og John Monks fremhævede, at de ansattes realløn falder i mange EU-lande, mens uligheden øges. EFS har tidligere protesteret mod, at den europæiske centralbanks ledelse har anbefalet, at fagbevægelserne holder igen med lønkrav. John Monks fandt ensidig løntilbageholdenhed fra de ansatte som unfair og påpegede, at de højtuddannede i samfundet henter store gevinster hjem.

- Europa risikerer at blive opfattet som en ensrettet vej, hvor lønandelen altid går nedad, advarede John Monks.

Han pointerede, at den europæiske fagbevægelse er dybt bekymret over, at uligheden bliver større. Som ministrene så han de største problemer for de unge, de ældre og svage grupper, men også forskellen mellem rige og fattige.

- EFS er dybt bekymret over den stigende ulighed i Europa: Mellem rig og fattig, mænd og kvinder, mellem lønmodtagere med sikker ansættelse og dem med dårlige job og job, man ikke kan leve af. Sårbare lønmodtagere må ikke blive ofre for den nuværende globalisering, sagde John Monks.


 

BusinessEurope: Sats på de ansatte

Vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening Jørgen Rønnest deltog på mødet som repræsentant for BusinessEurope. Jørgen Rønnest leder som oftest arbejdsgivernes gruppe, når de forhandler med fagbevægelsen, og ser også fordele for lønmodtagerne i dialogen mellem parterne. Han var også enig i det slovenske EU-formandskabs oplæg til mødet og i konklusionerne, der anbefaler flexicurity som et gode for begge sider af forhandlingsbordet.

For arbejdsgiverne er det afgørende, at den europæiske konkurrenceevne bliver styrket. Men Jørgen Rønnest ser her de ansatte som en del af den stamme, der løfter udviklingen. Derfor er han også enig med den slovenske minister Marjeta Cotman i, at det er afgørende at satse på de ansatte.

- Vi skal sikre, at folk er parate til nye job. Der sker hele tiden forandringer. Ingen kan hindre, at de sker, og derfor gælder det om, at også de ansatte er klar til forandringerne, siger Jørgen Rønnest til Fagligt.EU.

Han påpeger, at det ikke nytter noget, at folk sidder i samme job i 30 år. Så er de ikke parate til omstillingen den dag, forandringerne når det arbejde, de har siddet med. Jørgen Rønnest ønsker derfor at omformulere begrebet livslang læring til noget mindre skoleagtigt og kalde det udvikling af kompetencer og kvalifikationer.

- Folk skifter job, men de må også skifte job inden for virksomheden. Man kan ikke lave det samme hele livet igennem. De skal have nye kompetencer og kvalifikationer, siger Jørgen Rønnest.

Fra mødet i Slovenien tager han først og fremmest med hjem, at de store forskelle mellem landene er slående. Danmark har ganske små problemer med meget, som de andre har kæmpet med i årevis. Vi har en beskeden ledighed blandt de unge. Frankrig har haft omkring 20 procents ungdomsledighed år efter år, og nogle lande og ikke mindst regioner i lande har endnu større ledighed. Det samme gælder for de ældres ledighed. Den er også vidt forskellig.

- Men på mødet var der enighed om, at kommer man af med den diskriminering, der er af de ældre, kommer man også af med mange af problemerne med, at de ældre forlader arbejdsmarkedet. Diskrimineringen består først og fremmest af, at de ældre ikke får efteruddannelse. Og dermed kommer de ikke med i udviklingen, men forlader arbejdsmarkedet. Det kan der gøres noget ved, siger Jørgen Rønnest.
Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.