Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

14.01.08 Fransk flexicurity vedtaget

14. Jan. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

Parterne på det franske arbejdsmarked blev fredag aften enige om en aftale, der omsætter det særlige begreb flexicurity til fransk. Aftalen giver arbejdsgiverne et klart mere fleksibelt arbejdsmarked, og den giver de ansatte fordele først og fremmest gennem en række sikkerheder for uddannelse og støtte ved omlægninger af produktionen.

Tre af de fem statsanerkendte faglige landsorganisationer skrev under på aftalen, der har været forhandlet hver fredag gennem fire måneder og i sidste uge var i den afgørende runde med tre dages forhandlinger. Den skal nu til endelig godkendelse i organisationerne.

Aftalen er en stor sejr for den ny leder for de franske arbejdsgivere på det private arbejdsmarked, Laurence Parisot, MEDEF. Hun gik fra starten i dialog med fagbevægelsen, da hun overtog ledelsen, og deltog endog i møder og også dobbeltinterview med lederen af den tidligere kommunistiske faglige organisation, Bernard Thibault, CGT. Laurence Parisot betegnede da også aftalen som historisk, selv om CGT ikke kunne støtte den.

- Det er en god nyhed for ansættelsespolitikken i Frankrig, der nu kan blive mere moderne og dynamisk, sagde Laurence Parisot.

På det faglige hold var der ikke jubel, men både den moderate CFDT, den kristelige CFTC og den ofte med trotskisme forbundne CGT-FO kunne støtte den ny flexicurity. CFDT’s forhandlingsleder, Marcel Grignard, var dog tilfreds med, at parterne sammen gik ind for ordentlige, faste job, og at der blev støtte til folk, der blev fyret.

Aftalen følger på visse punkter det papir om fremtidens udfordringer på arbejdsmarkedet, som parterne på det europæiske arbejdsmarked indgik i oktober før EU-topmødet. I den aftale hedder det, at ordinære job skal være det normale.

Den franske aftale siger det samme, men det hedder også, at de atypiske ansættelser som blandt andet tidsbestemte kontrakter kan være nødvendige i bestemte situationer. Vil en virksomhed indføre sådanne ansættelser, skal den informere samarbejdsudvalg/virksomhedsråd.

Aftalen lægger også op til, at de årlige branchevise forhandlinger tager sådanne spørgsmål op. Den lægger også op til en langt bredere indsats for uddannelse og herunder livslang læring, som også var med i den europæiske. Op mod hver femte ung i Frankrig er uden job eller uddannelse, og for dem bliver der en særlig indsats.

Fagbevægelsen undgik at få lange prøveperioder for unge, der bliver ansat. Og både for dem og for andre gælder det, at alle afskedigelser skal begrundes.

En prøvetid for en timelønnet må ike være på over 1-2 måneder. Prøvetiden kan kun forlænges en gang. For funktionærer og ledere kan prøvetiden maksimalt være på fire måneder og også kun forlænges en gang.

Også i forhold til uddannelserne får dialogen på brancheplan en afgørende betydning. Allerede i dag har parterne her en række opgaver, og nu bliver de udvidet også i forhold til at få de unge i gang.

Den aktive arbejdsmarkedspolitik får også et løft med yderligere støtte til folk, der søger arbejde andre steder og virksomheder, der ønsker at flytte ansatte til andre afdelinger i andre dele af landet.

Aftalen lægger her op til, at parterne forhandler med myndighederne med ordninger for flyttehjælp, bolig, transport og madordninger, når der er tale om, at de unge tager udfordringer op.

Et problem med aftalen er for fagbevægelsen, at den i høj grad er indrettet på de større virksomheder. Kun 8-9 procent af de franske lønmodtagere er medlemmer af en faglig organisation, og de arbejder stort set kun inden for det offentlige og på de større virksomheder. Det er her, der er tillidsfolk og folk med i virksomhedsråd og dermed en social dialog. I de små og mellemstore virksomheder er der ingen faglige repræsentanter, og aftaler bliver dermed oftest individuelle.

Den ny flexicurity lægger da også op til, at den praksis fortsætter, hvor der ikke er en egentlig social dialog mellemparter eller i samarbejdsudvalg.

Den ny dialog mellem parterne kom for alvor i gang, da den tidligere franske præsident Jacques Chirac ville overføre det europæiske system til Frankrig. EU-kommissionen kommer ikke med udspil for arbejdsmarkedet, uden parterne har haft mulighed for at forhandle. Den metode tiltalte Chirac, og den er nu reglen.

Efter aftalen om flexicurity følger andre forhandlinger om ændringer npå arbejdsmarkedet og i løbet af foråret også en generel forhandling om, hvem der i fremtiden bliver anerkendt som part på arbejdsmarkedet.
Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.