Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

27.06.07 Nye roser til dansk arbejdsmarked

27. Jun. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:
Af Peder Munch Hansen

De danske lønmodtagere er ikke så bange for at miste deres job som lønmodtagere i andre lande. Danskerne tror, de får et andet arbejde. Optimismen lever i Danmark, selv om det danske arbejdsmarked er mere fleksibelt end andre, så det er nemmere for virksomheder at skille sig af med ansatte og ansætte andre.

- Det danske arbejdsmarked fremviser en succesfuld kombination af fleksibilitet og sikkerhed med fleksible arbejdsregler og relativ lav beskyttelse i jobbet, effektive forsøg på livslang læring og en aktiv arbejdsmarkedspolitik og et generøst socialt sikkerhedsnet, hedder det i en ny meddelelse fra EU-kommissionen om en vej mod fælles principper for det nye begreb, flexicurity.

Kommissionen vedtager meddelelsen i dag. Direktør i EU-kommissionen Xavier Prats Monné sagde før offentliggørelsen, at det danske arbejdsmarked viser, at der ikke er nogen modsætning mellem et fleksibelt arbejdsmarked og de ansattes sikkerhed. Men det kræver, at der er en sammenhæng mellem arbejdsmarkedet og det sociale system, så folk også er sikret, selv om de en tid står uden job. Det er den sammenhæng, der er i Danmark og gør, at danskerne er mere trygge.

Det er også den sammenhæng, der gennemsyrer den ny meddelelse. Den lægger ikke op til, at EU-landene går samme vej for at modernisere arbejdsmarkederne og dermed ruste landene til en øget international konkurrence. Men Kommissionen finder, at landene kan lære af hinanden ud fra fælles principper for moderniseringen. Det fleksible arbejdsmarked med sikkerhed for de ansatte bygger efter Kommissionens opfattelse på fire grundlæggende elementer, som landene kan bruge:

  1. Fleksible ansættelseskontrakter, der både giver en vis fleksibilitet i forhold til arbejdsregler og den måde, arbejdet er organiseret på.
  2. Et godt system med livslang læring, der sikrer, at de ansatte hele tiden er parate til nye udfordringer.
  3. En aktiv arbejdsmarkedspolitik, der effektivt hjælper folk til at klare de hurtige ændringer og overgangene fra et job til et andet.
  4. Moderne sociale sikkerhedssystemer, der sikrer folk en passende indtægt, når de er ude fra arbejdsmarkedet af den ene eller anden grund og dermed gør det lettere for dem at få nyt job.

 

EU-kommissær Vladimir Spidla sagde dagen før offentliggørelsen ved et møde i European Policy Center i Bruxelles, at flexicurity er tæt forbundet med hele den proces for vækst, job og social samhørighed, som EU-topmødet i Lissabon vedtog i marts 2000. Kommissæren, der har ansvaret for arbejdsmarkeds- og socialpolitikken i Kommissionen, fremhæver samtidig et princip med rettigheder og pligter, der også er kendt fra den danske arbejdsmarkedspolitik.

-Flexicurity giver en balance mellem rettigheder og pligter til både arbejdstagere og virksomhederne, men også myndighederne. De er alle forpligtet til at bidrage til beskæftigelsen, samfundet og en bæredygtig vækst, sagde Vladimir Spidla.

Han understregede dermed, at flexicurity skal være en politik, der er til gavn for alle. Den skal udvikle både medarbejderne, virksomhederne og samfundet om helhed. Derfor er samarbejde en vigtig del af begrebet.

Meddelelsen lægger da også vægt på den sociale dialog mellem ledelse og ansatte i virksomhederne og mellem parterne og politikerne og myndighederne. Igen skeles der til Danmark, hvor der gennem årene er opbygget en tillid mellem parterne, der er ukendt i en stor del af EU-landene.

I en stor del af den europæiske fagbevægelse er begrebet flexicurity da også mødt med skepsis. Især franske, belgiske og spanske fagbevægelser har tordnet imod et mere fleksibelt arbejdsmarked. De frygter, at de ansatte mister den tryghed og de goder, de har i ansættelsen for blot at skabe friere forhold for arbejdsgiverne.

 

EFS bekymret

Generalsekretær John Monks i den europæiske faglige sammenslutning, EFS, ser da også farer for, at flexicurity fører til dårligere jobvilkår for de ansatte og større friheder for arbejdsgiverne. Han peger på, at der bliver flere og flere på arbejdsmarkedet, der ikke har en fast ansættelseskontrakt, men arbejder på tidsbestemte kontrakter, som vikarer, på deltid, som freelancere og som fingerede selvstændige.

Kommissionen tager også disse job op, men understreger, at det gælder om at skabe mere sikkerhed om de usikre job. Men samtidig lægger Kommissionen op til, at det skal være lettere at tilpasse virksomhederne til nye forhold, men angiver ikke, hvordan det kan ske.

- Vi er bekymrede for den nuværende ekspansion af de usikre job. Hvis virksomhederne får lettere ved at afskedige folk, som synes at være en af de væsentligste ideerne i meddelelsen, så vil det kun gøre situationen værre, siger John Monks.

Hos modparten, Businesseurope, er formanden, Ernest-Antoine Seillière, tilfreds med det nye begreb, flexicurity.

- Flexicurity er den rette ramme til at rettet op på de strukturelle svagheder på det europæiske arbejdsmarked. Medlemsstaterne må ikke miste muligheden for skabe flere job og give mere sikkerhed, siger Ernest-Antoine Seillière, der er tidligere formand for den franske arbejdsgiverorganisation, MEDEF.

Også i Dansk Arbejdsgiverforening er der tilfredshed med det ny udspil.

- Med 17 millioner arbejdsløse europæere er der brug for et opgør med den europæiske beskæftigelsespolitik. Kommissionen indleder opgøret med det nye flexicurity-udspil, der både afspejler nytænkning og mod til at sætte de nødvendige arbejdsmarkedsreformer øverst på den politiske dagsorden i Europa, siger adm. direktør Jørn Neergaard Larsen.

Han finder, at flexicurity er svaret på globaliseringens udfordringer for Europa. Det er allerede demonstreret ved det danske eksempel, hvor et tæt samarbejde mellem parterne har skabt et dynamisk og omstillingsparat arbejdsmarked. Kommissionens rapport er et afgørende gennembrud for flexicurity i Europa.

- Nu er det afgørende, at medlemsstaterne følger op på Kommissionens udspil og gennemfører de helt nødvendige reformer. Også i Danmark er der behov for at komme i gang med videreudviklingen af den danske model i tråd med flexicurity-tankegangen, siger Jørn Neergaard Larsen.

Socialdemokraternes Ole Christensen, der er skyggeordfører på en betænkning i Europa-Parlamentet om de arbejdslove, finder klare ligheder mellem Kommissionens ønsker og forholdene på det danske arbejdsmarked. Han synes, at Danmark nærmest danner skole for det øvrige Europa.

- Men der er da ingen tvivl om, at højrefløjen vil forsøge at fremhæve fleksibiliteten og udspillets åbninger for at gøre ansættelseskontrakter mindre tygge for arbejdstagerne. Her vil jeg og mine socialdemokratiske venner lægge alle kræfter i for at undgå, at beskyttelsen af de ansatte forringes, siger Ole Christensen.

 

Kræver stærke organisationer

Professor Henning Jørgensen, Aalborg Universitet, stod tidligere i spidsen for den europæiske fagbevægelses forskningsinstitut, ETUI, og introducerede her begrebet flexicurity. Han åbnede dermed for en voldsom debat, men fik held til at skabe fokus på den aktive arbejdsmarkedspolitik og udviklingen af medarbejderne.

I dag arbejder han stadig med begrebet flexicurity. Han finder, det er et nyttigt begreb, men er også klar over, at det rummer fortolkninger, og at flexicurity hidtil er udviklet forskelligt. Kommissionen gør meget ud af udviklingen i Holland og Danmark. Begge steder er der sket betydelige ændringer, og begge lande har lav ledighed.

- Men i Holland er ændringerne fortrinsvis sket af den politiske vej. I Danmark er det i høj grad gennem den sociale dialog, vi ændrer forhold. Man skal passe på, at man med flexicurity ikke blot lægger op til, at politikerne kommer med udspillene, siger Henning Jørgensen.

Han advarer også mod at give frit slag i det, som Kommissionen kalder den interne fleksibilitet, hvor arbejdskontrakter gøres mere fleksible.

Flexicurity skal gøre det lettere for folk at skifte job. I hele politikken ligger, at folk hyppigere får nye job. Direktør Xavier Prats Monné sagde ved sin præsentation i Kommissionen, at folk i lange ansættelser havde en tendens til at hænge fast i samme job ude at søge nye udfordringer, få uddannelse eller anden viden, der gjorde dem dygtigere.

Han erkendte dog, at der også kunne være ben tendens til, at virksomheder ikke satsede på folk, hvis det var let at fyre dem og tage andre ind med præcis den viden, der var brug for under nye forhold.

Henning Jørgensen er enig i det.

- Hvorfor uddanne medarbejderne, hvis de rejser hurtigt bagefter, siger Henning Jørgensen.

Den øgede mobilitet på arbejdsmarkedet fører til hyppigere jobskift. Danmark er rost for at have et mobilt arbejdsmarkedet, hvor folk generelt er kortere i samme job end i andre EU-lande. Vladimir Spidla understregede, at lønmodtagere ifølge undersøgelser ikke tror på livslang beskæftigelse i samme firma.

Men derfra til at ønske sig korte ansættelser er der lang vej. Og den er ikke nødvendigvis produktiv. Ifølge FN’s arbejdsmarkedsorganisation ILO stiger folks produktivitet til de har været ansat i omkring 12-14 år. Derefter falder den.

Kommissionen gør også meget for at lette forholdene for de små og mellemstore virksomheder. Der er dem, der skaber flest nye job. En række undersøgelser viser imidlertid, at arbejdsforholdene ofte er dårligere end i de større virksomheder. I de fleste lande er den faglige organisering lav, og der er lav dækning med overenskomster.

En ny undersøgelse fra ATP viser, at der også er problemer i Danmark. Halvdelen af de ansatte har ikke nogen arbejdsmarkeds pension.

I Danmark er de små og mellemstore virksomheder normalt også dækket af overenskomster. Det er imidlertid ofte på dem, der også er særlige, meget fleksible aftaler, de ansatte indgår med ledelsen.

Det rejser spørgsmålet, om de ansatte kan tages som gidsler, når fleksibiliteten skal øges?

- Det er klart, at der må være rammer for det, der aftales. Ellers kan ledelsen udnytte situationen og overbevise de ansatte, at de må gå med til alt muligt for at holde på beskæftigelsen. Flexicurity kræver stærke organisationer, der er aktivt med, siger Henning Jørgensen.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.