Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

17.09.07 Flexicurity eller fleksibel udnyttelse af ansatte?

17. Sep. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

De danske lønmodtagere er dem, der føler sig mest sikre på arbejdsmarkedet. Trods regler, der typisk gør dem lettere at fyre end lønmodtagere i de fleste andre lande, så frygter danskerne ikke ledigheden i så høj grad som lønmodtagere i lande, hvor arbejdsgiverne har langt vanskeligere ved at slippe af med ansatte, når de ønsker det..

Alligevel frygter en række fagbevægelser i andre lande, at det danske arbejdsmarked smitter af på deres, og frygten rækker langt ind i de politiske arenaer. Torsdag tager Europa-Parlamentet det fleksible arbejdsmarked med sikkerhed for de ansatte op ved en høring i Bruxelles. Titlen på mødet er Flexicurity eller flexploitation, og dermed understreges det fra starten, at nogle ikke tror på sikkerheden, men mener, at der er tale om en fleksibilitet, der betyder udnyttelse af de ansatte.

Det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet Ole Christensen er ordfører på Europa-Parlamentets rapport om flexicurity – et fleksibelt arbejdsmarked med sikkerhed for de ansatte. I sidste uge var rapporten til debat i udvalget for beskæftigelse og sociale anliggender. Ole Christensen, der er en af hovedpersonerne ved mødet torsdag, kender frygten for flexicurity både fra parlamentet og utallige møder, hvor fagbevægelserne har været repræsenteret – senest op til weekenden, hvor det portugisiske EU-formandskab holdt en konference om emnet i Lissabon.

- Ja, jeg kender frygten. Alligevel er der ingen tvivl om, at begrebet flexicurity er et, vi kommer til at arbejde videre med. Skal vi klare os i den ny økonomiske verden med øget konkurrence, og vi vil bevare vor velstand, så skal vi indrette arbejdsmarkederne, så de hurtigt tilpasser sig ændringer, siger Ole Christensen.

Han mener, at debatten om det fleksible arbejdsmarked, de ansattes fleksibilitet og deres sikkerhed også i arbejdsforholdene bliver aktuel, når EU til næste år vedtager nye retningslinjer for beskæftigelsespolitikken og også tager EU-landenes konkurrenceevne, vækst, bæredygtige økonomi og sociale samhørighed op på forårstopmødet, hvor den såkaldte Lissabon-proces også er på dagsordenen.

Sociale parter med


EU-kommissionen satte tidligere i år liv i diskussionen om det ny arbejdsmarked med sit udspil til flexicurity. Udspillet blev kritiseret af store dele af den europæiske fagbevægelse, men flere ikke mindst i de nordiske lande så mere positivt på det, selv om det erkendtes, at der var stor fokus på det fleksible arbejdsmarked i den måde, Kommissionen tag problemstillingen op.

Ole Christensen hører til dem, der havde frygtet et værre udspil. Tidligere kom Kommissionen med en grønbog om arbejdslove, og det havde efter Ole Christensens mening en alt for stor fokus på at begrænse regler og ensidigt fokusere på det fleksible arbejdsmarked.

- Jeg mener, at Kommissionen er kommet på bedre tanker med det ny udspil, og der er nu noget at bygge på, siger Ole Christensen.

Han søger nu at udbygge kontakten både til den europæiske fagbevægelse, Kommissionen og også arbejdsgiverne, så der bliver en konstruktiv debat om det fremtidige arbejdsmarked.

- Vi skal have alle parter med i det her arbejde, siger Ole Christensen.

Både EU-kommissær Vladimir Spidla og generalsekretær John Monks fra den europæiske faglige sammenslutning, EFS, deltog på EU-formandskabets møde i Lissabon i slutningen af ugen.

EFS kræver nye regler


John Monks understregede, at EU-kommissionen og Ministerrådet sætter udviklingen tilbage, hvis de blot presser de enkelte lande til at gøre deres arbejdsmarkeder mere fleksible. Ændringer må ske inden for sammenhængende rammer, så fleksibiliteten går hånd i hånd med en sikkerhed i de ansattes arbejdsforhold.

understregede, at EU-kommissionen og Ministerrådet sætter udviklingen tiulbage, hvis de blot presser de enkelte lande til at gøre deres arbejdsmarkeder mere fleksible. Ændringer må ske inden for sammenhængende rammer, så fleksibiliteten går hånd i hånd med en sikkerhed i de ansattes arbejdsforhold.

- EFS accepterer, at globaliseringen kræver en større evne til at tilpasse sig. Det kan ske enten gennem de nuværende job eller nye job. Men vi accepterer ikke, at erhvervslivet bliver tilbudt en ubegrænset fleksibilitet, fordi EU ikke er i stand til på den anden side at forhindre, at medlemslandene konkurrerer via elendige job, sagde John Monks før mødet.

Dermed understregede han, at der må være et sæt spilleregler, der beskytter lønmodtagerne mod en konkurrence i EU’s indre marked og på verdensplan, hvor dårligere og dårligere løn- og arbejdsforhold øger virksomhedernes konkurrenceevne.

Konkurrerer regeringer samtidig om at begrænse skatterne, har de ikke penge til at sikre de ansatte både via ordentlige uddannelser og livslang læring og en ordentlig aktiv social-og arbejdsmarkedspolitik med gode velfærdsordninger.

Derfor hænger flexicurity efter John Monks mening også sammen med, at landene fører en økonomisk politik, der skaber vækst og job.

Og dermed hænger begrebet yderligere sammen med, at EU får vedtaget nogle af de forslag, der i dag er blokerede, som regler for vikararbejde, nye regler for arbejdstid, og en revision af regler for deltid, så de millioner, der i dag er tvunget på deltid, får mulighed for fast, fuldtidsarbejde.

Vladimir Spidla roser flexicurity


EU-kommissær Vladimir Spidla sagde på konferencen, at flexicurity er svaret på nogle af de udfordringer, EU-landene står overfor. Til dem hører globaliseringen, problemer med befolkningens sammensætning, hvor der bliver flere og flere ældre og den hurtige teknologiske udvikling. En ny politik kan både hjælpe dem, der er i arbejde, så de fastholder deres beskæftigelse, og dem, der er uden for arbejdsmarkedet.

- I modsætning til det, som nogle frygter, så er flexicurity ikke et alibi for at fremme fleksibiliteten. Det er det modsatte, men søger at fremme, nemlig en tilgang, der skaber ligevægt mellem fleksibiliteten og sikkerheden, sagde Vladimir Spidla ifølge sit talepapir.

Spidla mener, der er tale om nye former for sikkerhed, der giver de ansatte mulighed for at tilpasse sig nye forhold og nye udviklinger i samfundet, så de er parate til at møde de nye udfordringer.

Derfor er livslang læring noget af det, som landene må satse på sammen med en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der også giver de unge og udstødte en chance på arbejdsmarkedet. Kommissionen kom i forrige uge med en ungdomspakke med forslag til, hvordan de unge kan støttes. (Beskrevet her på portalen).

Som et tredje punkt finder Spidla, at der skal være en bedre social beskyttelse, der også giver de ansatte en sikkerhed, hvis de mister jobbet.

Endelig taler Spidla også om de mere kontraktlige forhold. Det vækker minder om diskussionen efter Kommissionens grønbog om arbejdsregler, og det er på det punkt, at store dele af den europæiske fagbevægelse finder, at meningen er at slække på regler for afskedigelser, regler for overarbejde, regler for betaling på helligdage, for ledelsens ret til at flytte rundt på de opgaver, en ansat er sat til at udføre osv.

Men det er ikke det, der er meningen, fremhæver Ole Christensen og understreger, at det heller ikke er den vej, parlamentets rapport bevæger sig.

Den sociale dialog må styrkes


- Jeg kunne ikke drømme om, at vi skulle til at sige, at nu kunne virksomhedslederne bare gøre, som de ville. Det er ikke flexicurity, siger Ole Christensen.

Men han mener, at arbejdsgivere og lønmodtagere i den sociale dialog og ved overenskomster kan fremme fleksibiliteten og nye former for sikkerhed.

- På nogle områder må staten også med. Det bliver jo ofte et spørgsmål om, hvem der skal betale for den mere aktive arbejdsmarkedspolitik og de nye former for sikkerhed som den livslange læring. Derfor er trepartsdrøftelser eller forhandlinger også noget, der må indgå i diskussionen, siger Ole Christensen.

Han erkender, at det står skidt til med den sociale dialog ikke mindst i de nye EU-lande, men også i flere af de gamle.

Her har Kommissionen også en rolle at spille, så den presser den sociale dialog frem og bidrager til, at parterne kommer op på et niveau, så de kan snakke sammen. For fremtiden er der flere penge fra strukturfondene. Man må bruge nogle af dem til at støtte, at den sociale dialog kommer op at stå, siger Ole Christensen.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.