Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

29.11.07 EU-parlamentet vedtager flexicurity-rapport med stort flertal

29. Nov. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Europa-Parlamentets meget store flertal bestående af de store grupper har i dag stemt for en betænkning, der siger ja til flexicurity – et fleksibelt arbejdsmarked med et tilstrækkelig stærkt socialt sikkerhedsnet.

Det er den socialdemokratiske EU-parlamentariker Ole Christensen, der har udarbejdet betænkningen, som 496 stemte for og 92 imod.

Rapporten lægger op til at fast arbejde – den tidsubestemte kontrakt – bør være grundstammen på arbejdsmarkedet, den lægger stor vægt på deltagelsen fra arbejdsmarkedets parter, og den vægter uddannelsen på en måde, der kan læses som klare danske fingeraftryk på rapporten.

Flexicurity skal diskuteres på Det Europæiske Rådsmøde den 13-14. december i Bruxelles, hvor der ventes vedtaget et sæt anbefalinger til medlemslandene.


*

I en kommentar til afstemningen siger Ole Christensen, at han er stolt af resultatet:

- Det er lykkedes at få et meget bredt flertal i Parlamentet til at bakke op om den danske flexicurity model. Det gør mig stolt som dansker. Og det er positivt, for en de vigtigste pointer ved modellen er netop, at den kræver opbakning fra alle parter, siger Ole Christensen.

I Danmark er flexicurity-modellen en succes. Men i EU har der være tvivl om modellen. I flere sydeuropæiske lande bliver flexicurity set som et forsøg på at fratage folk basale lønmodtagerrettigheder.

- Jeg forstår godt, at der kan være folk, som er bange for flexicurity. Og mit budskab er meget klart: Øget fleksibilitet er kun ok, hvis arbejdstagernes tryghed sikres på anden vis, herunder gennem ret til efteruddannelse og understøttelse, hvis man er ledig.

- EU skal ikke tvinge flexicurity ned i halsen på nogen. Men med den opbakning, rapporten har fået i dag, fornemmer jeg, at EU er klar til den danske model. Jeg tror, vi vil se flere og flere EU-lande, som vil lade sig inspirere af det danske eksempel, siger Ole Christensen.


 

Parlamentsbetænkningen


Parlamentets rapport til Det Europæiske Råd er væsentlig mere afbalanceret end det oprindelige udspil fra Kommissionen, der var meget liberalt. Rapporten opremser forudsætningerne for flexicurity og understreger, at de sociale parter altid skal inddrages - både regionalt, nationalt og på EU-niveau.

I betænkningen beklager MEP'erne, at Rådet ikke har gjort fremskridt på afgørende områder på beskæftigelsesområdet, der kunne være med til at fremme flexicurity som et positivt begreb.

I betænkningen foreslår MEP'erne, at Det Europæiske Råd på deres møde i december 2007 vedtager et afbalanceret sæt fælles principper for flexicurity, som skal være baseret på skabelsen af kvalitetsjob og styrkelse af værdierne i den europæiske sociale model.

Principperne bør omfatte en indsats for at fremme stabile beskæftigelsesforhold og bæredygtige arbejdsmarkedsforhold, fleksible og solide ansættelsesforhold og basisrettigheder til alle arbejdstagere uanset deres status. Sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv skal også være inkluderet i principperne, og begrebet 'anstændigt arbejde' (decent work) skal fremmes, ligesom ligestilling af mænd og kvinder skal tænkes ind i principperne. Parlamentet mener også, det er nødvendigt at kombinere dette med en overordnet makroøkonomisk ramme for vækst og flere og bedre jobs.

MEP'erne slår også fast, at flexicurity forudsætter en balance mellem rettigheder og pligter for arbejdsgivere, arbejdstagere, jobsøgende og offentlige myndigheder og et klima præget af tillid og åben dialog. MEP'erne er overbevist om, at den bedste måde at skabe et tillidsfuldt klima på er at inddrage arbejdsmarkedets parter og andre berørte parter i forbindelse med tilpasningen af de nationale politikker.


Den nordiske forståelse for flexicurity


"Flexicurity, som vi kender begrebet fra Nordeuropa, kræver en velfærdsstat af en vis kaliber og størrelse. I den sammenhæng må vi være ærlige og sige, at den udvikling vi ser i nogle lande, hvor der konkurreres på lavere og lavere skat, vil betyde, at det vil være meget svært at finansiere sikkerhedsdelen af flexicurity. Dermed vil jeg godt en gang for alle mane de røster i jorden, som hævder, at flexicurity er et neoliberalt koncept, der har til hensigt at underminere lønmodtagernes rettigheder. Dette er ikke tilfældet, tværtimod", sagde Ole Christensen under debatten.


Uddannelse og kønsaspektet skal styrkes


MEP'erne påpeger i betænkningen, at det største problem i EU er udbuddet af veluddannede og fleksible arbejdstagere. Derfor bør skabelsen af et fleksibelt arbejdsmarked prioriteres højt ved at styrke uddannelsesniveauet og udvide erhvervsuddannelses- og omskolingsprogrammer og nedbryde de barrierer, der er for at kvinder. Kønsaspektet skal derfor integreres, og der skal tages højde for, at kvinderne oftest er dem, der har atypiske arbejdsvilkår og tidsbegrænsede kontrakter.


Fleksibel pension


I forhold til pension opfordrer MEP'erne medlemslandene til at begrænse deres praksis med førtidspensionering og til i stedet at indføre mere fleksible pensionsordninger, for eksempel deltidspensionering, jobdeling eller lignende ordninger.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.