Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

24.10.07 Kommissionen træder vande om flexicurity

24. Oct. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

EU-kommissær Vladimir Spidla løftede onsdag ikke sløret for, i hvilken retning Kommissionen går i spørgsmålet om et mere fleksibelt arbejdsmarked med sikkerhed for de ansatte. I en opfølgning på grønbogen om at modernisere arbejdslove hedder det blot, at Kommissionen frem til topmødet i december vil arbejde sammen med medlemsstaterne for at finde fælles principper på begrebet flexicurity.

- Vi har ingen færdige planer. Vi har intet i skuffen, sagde Vladimir Spidla på et pressemøde i Bruxelles, da den ny meddelelse om udfaldet af høringen om grønbogen.

Meddelelsen gennemgår nogle af de forskellige holdninger, der er udtrykt i de over 450 svar, Kommissionen har modtaget. Svarene fra ministerier i landene, Europa-Parlamentet, EØSU, sociale parter, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser trækker i alle retninger.

Vladimir Spidla fandt det dog positivt, at parterne på det europæiske arbejdsmarked i sidste uge vedtog papiret med en fælles analyse af de problemer, arbejdsmarkedet står overfor, og at papiret havde et afsnit om flexicurity. Kommissionen vil følge op på parternes papir og søge at få en fælles forståelse.

Kommissionen opfordrer arbejdsmarkedets parter til at deltage i arbejdet og direkte indlede forhandlinger om livslang læring.

Desuden vil Kommissionen til næste år gå videre med arbejdet mod sort arbejde, arbejde for et bedre samarbejde over grænser og også arbejde med rettigheder og pligter også for udstationerede og underleverandører.

Men Vladimir Spidla understregede, at Kommissionen ikke kommer med et nyt sæt forslag, der vil overregulere det europæiske arbejdsmarked.

- Vi kritiseres ofte for at ville overregulere, og det skaber bekymring. Men det er ubegrundet, sagde Vladimir Spidla.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.