Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

11.03.10 Verdens største bryggeri i konflikt med ansatte

11. Mar. 2010 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

De faglige organisationer i bryggerikoncernen AB InBev står sammen i et opgør om bebudede fyringer på bryggeriets fabrikker i Vesteuropa. AB InBev, der er verdens største bryggerikoncern, planlægger at fyre 10 procent af de ansatte på fabrikkerne. De faglige organisationer i Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland står imidlertid sammen i forsøg på at undgå fyringer, som de finder kortsigtede og skadelige for hele koncernen.

I første omgang er det lykkedes at stoppe fyringerne i Belgien, men de faglige organisationer kræver, at der bliver forhandlinger om en langtidsplan for koncernen, hvor også den europæiske faglige EFFAT bliver inddraget. I en udtalelse fra de faglige organisationer hedder det, at de forbereder koordinerede aktioner, hvis AB InBev ikke tager opfordringen til forhandlinger alvorligt.

I udtalelsen hedder det, at ledelsen må stoppe fyringerne, der er et led i ledelsens retfærdiggørelse af egne bonusordninger. AB InBev havde sidste år et overskud på 4,6 milliarder dollar, og de faglige organisationer finder, at pengene kunne bruges bedre til udvikling frem for bonus til ledelsen og planlægning af fyringer.

De faglige holder fast ved, at det netop er i Vesteuropa, de store ølmærker fremstilles såsom Stella Artois, Becks og Leffe, der alle også er kendte mærker i Danmark. Koncernen har en arbejdsstyrke, som gennem generationer har fremstillet og taget hånd om ølmærkerne. Hvis AB InBev skal blive den bedste ølkoncern i en bedre verden må den se medarbejderne som en værdi og pleje den, mener de ansatte.

De er parate til at forhandle en langsigtet plan med visioner for koncernen og ønsker, at det europæiske samarbejdsudvalg og EFFAT bliver informeret og konsulteret, før koncernen træffer afgørelser eller kommer med nye planer.

Sammen med EFFAT må der udarbejdes et sæt minimumsstandarder for virksomheden, hvor også planer for omlægninger må være med.

Endelig tager de ansatte afstand fra de flytninger af produktion, der sket fra de vesteuropæiske bryggerier. I stedet må der indføres større sikkerhed i jobbene, mener de faglige organisationer.

”Vi forbereder os på det værste, og vi er parate til at gå i koordinerede europæiske aktioner, hvis og hvor det er nødvendigt,” heddet der. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.