Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

13.03.07 Italiensk bank får ESU

13. Mar. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

For første gang indgår en italiensk bank en aftale om at oprette et europæisk samarbejdsudvalg. Den aftale, som den faglige europæiske brancheorganisation UNI-Europa har indgået med UniCredit, rækker endog videre end de EU-regler, der findes i dag. Aftalen betyder blandt andet, at også ansatte i UniCredits afdelinger udenfor EU bliver omfattet.

Dermed får 145.000 lønmodtagere i 45 lande herunder Tyrkiet, Rusland og Ukraine et fælles europæisk samarbejdsudvalg. Den betyder, at UNI-Europa bliver anerkendt som rådgivende for samarbejdsudvalget. Netop spørgsmålet om en faglig tilknytning til samarbejdsudvalg møder ellers modstand i arbejdsgiverkredse.

Aftalen er kommet i stand i forhandlinger mellem UNI-Europa og den europæiske bankføderation, EBF. Netop EBF’s rolle hilses velkommen af chefen for UNI-Europas finansafdeling, Oliver Roethig.

- Det er den første arbejdsgiverorganisation, der er med til at underskrive en sådan aftale, siger Oliver Roethig.

Sidste år indgik den tyske finans- og forsikringsgruppe Allianz også en samarbejdsaftale. Også her fik den faglige organisation en rolle at spille. I den europæiske faglige sammenslutning, EFS, finder vicegeneralsekretær Reiner Hoffmann, at der er tegn på nye tider.

- De europæiske samarbejdsudvalg begynder at spille en rolle og være med i opbygningen af den europæiske sociale model. Det er her væsentligt, at flere aftaler nu rækker ud over EU og omfatter alle de ansatte i virksomhederne, siger Reiner Hoffmann.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.