Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

08.05.08 Špidla kræver bedre omlægninger i firmaer gennem ESU’er

08. May. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:
Af Peder Munch Hansen

EU-kommissionen lægger i kommende forslag op til, at planlægninger af større omlægninger i virksomheder sker på en mere social måde. Medarbejderne bliver i dag ikke inddraget i tilstrækkeligt omfang, og samarbejdsudvalgene bliver ikke udnyttet. Derfor kommer omstruktureringer i virksomheder med i de forslag, som EU-kommissionen formentlig den 25. juni lægger frem om ændringer af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg.

EU-kommissær Vladimír Špidla sagde onsdag aften på et møde med Europa-Parlamentets medlemmer, at han ønsker arbejdsmarkedets parter med i diskussionerne om den måde, omlægninger kan ske på. Men som han også afslørede dagen før, så er Kommissionen nu også parat til at gå den politiske vej og få forslag gennem Europa-Parlamentet og Ministerrådet, hvis parterne ikke sætter sig til forhandlingsbordet.

- Jeg er af den faste overbevisning, at parterne er bedst til at forhandle sådanne spørgsmål. Men sker det ikke, så har Kommissionen en eksklusiv ret til at spille ud, sagde Vladimír Špidla.

Diskussionen mellem kommissæren med ansvaret for Kommissionens arbejdsmarkeds- og socialpolitik og Europa-Parlamentet var sat på parlamentets dagsorden, efter den europæiske fagbevægelse EFS i sidste måned afviste at forhandle om ændringer af reglerne for europæiske samarbejdsudvalg. EFS havde ventet, at Kommissionen herefter hurtigt kom med sit udspil til et nyt direktiv, men det er ikke sket.

En række parlamentarikere presser nu ligesom EFS på for at få Kommissionen til at lægge et forslag på bordet, men Vladimír Špidla sagde dagen før mødet i parlamentet, at det først kom formentlig den 25. juni.

Parlamentet klar til stramninger

Europa-Parlamentet har tidligere vedtaget en betænkning om de europæiske samarbejdsudvalg. Den lagde op til stramninger. Onsdagens debat i parlamentet viste da også, at parlamentarikerne stadig er parate til at stramme de nuværende regler, så de europæiske samarbejdsudvalg, ESU’er, bliver mere effektive og giver lønmodtagerne sikkerhed for at blive informeret og hørt om det, der sker i virksomhederne.

Debatten viste også, at der var stor forståelse for, at den europæiske fagbevægelse havde afvist at forhandle med de europæiske arbejdsgivere. Men enkelte som den britiske konservative Philip Bushill-Mattheus hånede EFS for, at den ikke at satte sig til forhandlingsbordet og udnyttede den sociale dialogs muligheder. Han fandt, at det var ironisk, at det var EFS, der afviste forhandlinger, når det ellers var samme organisation, der altid havde støttet forhandlinger og bebrejdet arbejdsgiverne i BusinessEurope, at de ikke tidligere ville forhandle om ESU’erne.

- Og så vil de alligevel have ændringer, sagde Philip Bushill-Matheus med henvisning til, at EFS ønsker en hurtigt politisk løsning. Jeg siger det med tungt hjerte: Er der en mulighed for, at den ene ønsker en dialog, og den anden det ikke? I så fald, så falder hele den sociale dialog til jorden.

Men en række parlamentarikere angreb arbejdsgiverne for at blot ville trække forhandlinger ud, fordi de grundlæggende ikke ønskede europæiske samarbejdsudvalg og slet ikke strammere regler, som der ellers var behov for.


Kendte end ikke ejerne af firmaet

Formanden for den venstreorienterede GUE-gruppe, franskmanden Francis Wurtz, påpegede, at direktivet egentlig skulle ændres allerede for otte år siden, men at der ikke kom noget udspil fra Kommissionen, og at arbejdsgiverne ikke var parate til at forhandle. Kommissionen lagde op til en høringsrunde med parterne i 2004, men det kom der ikke noget ud af.

- Det er fire år, man har spildt, sagde Francis Wurtz.

Han henviste til, at parlamentet ellers kom med en betænkning tilbage i 2001, og at betænkningen, der havde en tysk kristelig demokrat som ordfører, endog lagde op til sanktioner mod arbejdsgivere, der brød reglerne for information og høring.

Francis Wurtz mente ikke, at der var plads til at spilde mere tid på arbejdsgivernes modvilje. For der var behov for ændringer af reglerne. Undersøgelser viste, at udvalgene ikke fingerede i dag. Mange hørte først sent om større ændringer i virksomhederne. Hver tredje havde aldrig hørt noget, før ændringerne var en kendsgerning.

Samme problem berørte den spanske socialist Alejandro Cercas. Han havde fået henvendelser fra arbejdere, der først hørte om lukningen af deres virksomhed, da man kunne læse om det i avisen.

- Og de vidste end ikke, hvem der egentlig ejede deres virksomhed, fordi det var et af disse nye finansielle konglomerater, sagde Alejandro Cercas.


Savnede Jacques Delors

Den tyske SPD’er Karin Jöns understregede, at EFS tidligere havde forsøgt at få arbejdsgiverne til nat forhandle ude held. Hun mente ikke, at Kommissionen nu skulle forsøge endnu en gang, for der er gjort to forsøg.

- Der er ikke en tredje mulighed, sagde Karin Jöns.

Hun kritiserede samtidig Kommissionen for at tøve med sit udspil, efter EFS havde afvist forhandlinger. Da de første tanker om ESU’er kom i 90’erne, og arbejdsgiverne afviste forhandlinger, kom Kommissionen straks med sit udspil til et direktiv.

- Jacques Delors spillede ud blot to uger efter sammenbruddet i forhandlingerne, sagde Karin Jöns.

Den irske socialist Pronsias De Rossa påpegede, at EFS nok ville have forhandlet, hvis organisationen havde troet på et resultat. Det samme sagde den østrigske socialist Harald Ettl, der som Wurtz understregede, at direktivet skulle have været revideret fem år efter dets ikrafttræden, og at det dermed var i 1999.

- Nu har vi 2008. Og så er man ikke kommet videre. Det er umuligt at gå ud i en forhandling. Nu må vi have et nødvendigt instrument til at forbedre informationen og høringen. Kommissionens formand, Barroso, har også sagt det, understregede Harald Ettl.

Siiri Oviir fra den liberale gruppe støttede også ændringerne i direktivet, og at der blev tale om reel høring af ansatte og ikke blot information.

Ewa Tommaszewska fra Unionen for Europas Nationer støttede ligeledes, at regler blev strammet og og påpegede, at fagforeningernes rolle ikke var ordentligt defineret i dag.

Hollænderen Ria Oomen-Ruijten fra parlamentets største gruppe, den konservative-kristelige PPE-gruppe, var enig med Philip Bushill-Mattheus i, at en aftale mellem parterne var bedst. Men også hun påpegede, at der så skulle være reelle forhandlinger.

- Så skal arbejdsgiverne tilbyde noget, sagde hun.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.