Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

08.04.08 EFS stadig i tvivl om ESU

08. Apr. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Den europæiske faglige samarbejdsorganisation, EFS, er stadig i tænkeboksen og tager først i næste uge stilling til, om den vil forhandle med de europæiske arbejdsgivere om ændringer af reglerne for europæiske samarbejdsudvalg, ESU. EFS’s generalsekretær, John Monks, siger til Fagligt.eu, at organisationen efter et møde med parterne og EU-kommissionen mandag har brug for endnu nogle dage til at overveje situationen.

- Vi har møde i vor styrekomite i næste uge, og inden da må vi have vor stilling klar, siger John Monks.

Problemet for EFS er, om arbejdsgiverne er parate til at tage fat på de store spørgsmål som at slække kravene til, at der oprettes samarbejdsudvalg. EFS kræver også, at udvalgene får bedre forhold at arbejde under.

Hvis arbejdsgiverne ikke er parate til forhandlinger om sådanne spørgsmål, tror EFS, at der er bedre muligheder for at få en politisk løsning med Europa-Parlamentet som medspiller.

- Men så haster det, for parlamentet skal også bruge tid, og til næste foråret lukker det helt, når der bliver valgkamp til et nyt parlament, siger John Monks.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.