Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Overblik over parterne og historien

10. Jan. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Parterne på det europæiske arbejdsmarked:

 

Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation, EFS:

Er oprettet i 1973, men havde en forløber, der var stiftet af organisationer i de oprindelige EF-lande.

EFS består i dag af 81 organisationer i 33 lande og repræsenterer dermed op mod 60 millioner lønmodtagere i Europa. Alle tre danske hovedorganisationer, LO, FTF og Akademikernes Centralorganisation, AC, er medlem af EFS.

EFS har desuden 12 europæiske, faglige brancheorganisationer, som har dagske fagforbund som medlemmer.

EFS har en hjemmeside, der kan ses her.

 

CEEP – offentlige arbejdsgivere

Er grundlagt i 1961. Bestod i begyndelsen først og fremmest af offentlige produktionsvirksomheder. I Danmark er Danske Regioner og KL medlemmer. I lande med tradition for statsvirksomheder har Frankrig en række offentlige selskaber som medlemmer inden for energiområdet, post m.m.

CEEP beskæftiger sig først og fremmest med forhold inden for den offentlige sektor og har været aktiv med arbejdet med tjenester af almen interesse. Læs mere her.

 

Businesseurope – tidligere UNICE:

Tog navneforandring i januar 2007. Organisationen er grundlagt i 1958, da EF kom i gang. Men allerede i 1949 begyndte europæiske arbejdsgiverorganisationer i de seks lande, der senere lagde grundstenen til EF, at samarbejde.

Businesseurope er en arbejdsgiver- og industriorganisation. Den består i dag af 39 medlemsorganisationer i 33 lande. Organisationerne dækker de store industrivirksomheder, men hovedparten er små og mellem store virksomheder.

Businesseurope har seks politiske områder, der har særlig interesse. Det er:

  • reformer for vækst og beskæftigelse
  • et reelt fungerende europæisk marked
  • større effektivitet i EU
  • kamp mod national protektionisme
  • udnyttelse af de muligheder, det udvidede EU giver
  • reformer af det europæiske sociale system, så det bliver bæredygtigt.

Mere om Businesseurope kan ses her.
 

Den sociale dialog - historisk

Det var den tidligere franske, socialistiske finansminister Jacques Delors, der satte skub i den sociale dialog på det europæiske samarbejde. Da han blev formand for Kommissionen i 1985, lagde han op til det indre marked og i den forbindelse også en dialog mellem arbejdsmarkedets parter for ikke kun at styrke markedet, men også det sociale Europa.

Grundstenene blev skabt med en aftale på slottet Val Duchesse i udkanten af Bruxelles, hvor de tre europæiske anerkendte parter, arbejdsgivernes og industriens UNICE, den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS, og de offentlige arbejdsgiveres CEEP blev enige om indlede en dialog om en række emner for arbejdsmarkedet.

Dialogen er fortsat i et særligt udvalg for den sociale dialog.

Med ændringen af traktaten fra 1987 blev dialogen slået fast. Samtidig blev det muligt at træffe afgørelser om arbejdsmiljø med flertalsafgørelser. Det var noget helt nyt, at det dermed blev lettere at få regler for arbejdsmarkedet gennem det politiske system.

I 1991 indgår de tre europæiske parter på arbejdsmarkedet en aftale, der bliver epokegørende. De stiller krav om, at parterne bliver hørt om de forslag, Kommissionen kommer med på det sociale og arbejdsmarkedspolitiske område. Aftalen benævnes ofte aftalen af 31. oktober 1991.
Den bliver udgangspunkt for det, der siden kommer med som en protokol til Maastricht-traktaten, hvorefter Kommissionen forpligtes til at høre parterne, og parterne får den særlige mulighed for at indgå aftaler, der bliver til europæiske regler.

Aftalen bliver en del af Amsterdam-traktaten og siden Nice-traktaten og er med i det strandede forslag til en forfatningstraktat.

En gennemgang af den historiske udvikling frem til 2001 kan ses på Europa-Parlamentets hjemmeside.

Storbritannien skrev ikke under på protokollen for arbejdsmarkedet i Maastricht-traktaten.  Dermed var kun 11 EU-lande omfattet af den. Men Kommissionen brugte den alligevel og bad arbejdsmarkedets parter i første omgang forhandle om europæiske samarbejdsudvalg. Det førte ikke til noget resultat, og Kommissionen kom derefter med sit eget udspil.

Anderledes gik det med forældreorlov, som blev det første område, hvor parterne blev enige om en aftale.  

 

Frivillige aftaler:

Der har i nogle år været debat om betydningen af de frivillige aftaler, som parterne indgår. Den danske forskningsinstitution FAOS har gennemgået dem og i 2006 givet en omfattende bedømmelse, der kan ses her.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.