Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

14.04.08 EFS – lobbyist eller fagforening?

14. Apr. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

Den europæiske fagbevægelses nej til forhandling med arbejdsgiverne om europæiske samarbejdsudvalg vækker forundring ikke kun blandt arbejdsgiverne og EU-kommissionen, men også blandt forskere. Professor Henning Jørgensen, Aalborg Universitet, finder, at parterne her havde en stor mulighed for at vise, at de kan optræde som forhandlere og dermed udnytte den rolle, som traktaten helt enestående giver dem.

Henning Jørgensen, der er tidligere direktør for den europæiske fagbevægelses forskningsinstitut, påpeger, at ikke alle var tilhængere af parternes særlige rolle, da Lissabon-traktaten blev forhandlet. På et tidspunkt sagde EU-kommissionen endog, at parterne nu havde et år til at vise, at de duede til noget og for alvor brugte den mulighed, de havde haft fra begyndelsen af 90’erne.

- Der var ikke noget sikkerhedsnet under dem. De blev sat på prøve, siger Henning Jørgensen.

Parterne kom under forhandlingerne om traktaten med fælles udtalelser, hvor de understregede deres rolle som sociale parter, der kunne forhandle. De ønskede at bevare den mulighed.

Lissabon-traktaten, der for tiden er til godkendelse i de 27 medlemslande, giver dem stadig den mulighed. Herved adskiller arbejdsmarkedets parter sig helt fra græsrodsbevægelser, der må gå lobby-vejen for at få indflydelse.

- Men hvorved adskiller EFS sig fra græsrodsbevægelser, hvis den så ikke er parat til at forhandle, men afviser endnu inden, forhandlingerne er indledt?

- Man kan godt sige, at EFS i hvert fald ikke her optræder som en stærk, faglig organisation og bruger det system, de er en del af, siger Henning Jørgensen.

Han mener dog, at organisationer ikke kun kan opdeles mellem forhandlere inden for et system og så lobbyister, der blot søger indflydelse. Efter han opfattelse kan man tale om fire former for organisationer:

1. De rene lobbyister, der driver bred lobbyisme for at få indflydelse.

2. Netværksorganisationer, der uforpligtende benytter sig af netværk, som de er med til at opbygge.

3. Organisationer, der har en vis form for reguleret repræsentation, hvor de kommer med i det politiske system på forskellig vis.

4. Organisationer, der er med i et korporativt system, hvor de får direkte indflydelse.

Sådan som arbejdsmarkedspolitikken er opbygget i EU, så er parterne placeret i et korporativt system, hvor de selv kan forhandle og lovgive. De kan endog selv bestemme, om det skal være deres egne forhandlinger, eller de ønsker EU-kommissionen med, og et resultat af forhandlingerne går hele vejen gennem EU’s politiske system – endog uden, at politikerne ændrer ved resultatet, men det alligevel ender som EU-lovgivning.

- Men hvorfor udnytter EFS ikke det system og forsøger at blive en egentlig ansvarlig fagforening?

- Et af problemerne for EFS er, at det ikke er nogen stærk, faglig organisation. Den har ikke de store ressourcer, ikke noget stort sekretariat med betydelig viden bag sig og ikke den store magt i forhold til medlemsorganisationerne.

- Er problemet også, at EFS i forhandlinger om samarbejdsudvalg ikke har noget at tilbyde? Det er svært at se, hvad de kan betale arbejdsgiverne. Hvis det var om arbejdstid kunne de for eksempel tilbyde arbejdsgiverne lidt på tilrettelæggelsen af arbejdstiden mod at få den sat ned? Og dermed er sådan et spørgsmål som samarbejdsudvalg måske beds tegnet til et politisk spil?

- Jeg mener faktisk, at der også er gevinster for arbejdsgiverne ved europæiske samarbejdsudvalg, og at de derfor er egnede til forhandling. Fagbevægelserne har jo en viden om forholdene. Også forholdene i de forskellige lande. Og det er væsentligt i de koncerner, der arbejder i flere lande.

- Hvor ser du så EFS’s problemer ud over de manglende ressourcer?

- Først og fremmest i, at de ikke får magt flyttet fra medlemsorganisationerne. Og dermed har de ikke noget at bytte med i forhandlingerne. Ingen ønsker jo at give EFS en egentlig magt til at indgå aftaler, der virkelig flytter noget.

Henning Jørgensen ser her et problem i, at stort set alle de faglige organisationer i Europa er i krise, fordi de mister medlemmer. De har nok at gøre med at samle sig om deres egne opgaver. Og dermed påvirker det også EFS.

- Tidligere spillede den tyske fagbevægelse en hovedrolle. Så gik det godt en tid, og magten blev mere fordelt. Men nu er der krise i den tyske fagbevægelse igen, og så vender alt tilbage til det gamle. Man kan igen ikke gøre noget uden den tyske fagbevægelse er med. Og den afgiver ikke sådan bare magt til EFS.

Henning Jørgensen beklager, at fagbevægelsen holder sig tilbage. EFS burde udvikle sig til en egentlig faglig organisation, hvor medlemsorganisationerne enedes om at give den en styrke, så den kunne optræde samlet på det europæiske plan. For arbejdsgiversiden bliver mere og mere international.

- Der er jo behov for europæiske løsninger. Der er behov for, at arbejdsgiverne her får et modspil, for virksomhederne har indrettet sig på at være internationale, siger Henning Jørgensen.

Og indtil der sker en ændring i holdningen blandt medlemsorganisationerne, så vil EFS hælde i retningen af lobbyismen?

- Så vil den optræde der, hvor den kan føle sig hjemme og søge indflydelse uden at udnytte den mulighed den har som egentlig beslutningstager. Den vil ikke være ren lobbyist, for den har også netværk og er med i noget politisk. Men den kan ikke opfylde rollen som egentlig stærk faglig organisation i det korporative EU-system.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.