Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

17.11.11 Faglig leder kritiserer begrebet social dialog

17. Nov. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Begrebet social dialog er misvisende, for det signalerer harmoni. Men den sociale dialog mellem arbejdsmarkedets parter skal ikke ophæve modsætninger, men være et instrument til at løse konflikter.

Det sagde den tyske fagforeningsveteran Peter Seideneck på et såkaldt Euromed topmøde i Istanbul for økonomiske og sociale råd i Middelhavsområdet. Seideneck, der tidligere var rådgiver i den europæiske fagbevægelse, EFS, arbejder i dag med de faglige spørgsmål i et Euromed Fagforeningsforum. Han understregede, at det arabiske forår skabte resultater, fordi det netop kom fra befolkningerne. Den dialog mellem arbejdsmarkedets parter, der nu bygges op, måtte også komme fra arbejdsgiverne og lønmodtagerne selv og ikke dikteres fra oven.

Han afviste samtidig, at dialogen blev støttet med donationer eller gaver fra andre. Men det var ikke et spørgsmål om at give gaver, men investere. For netop den rigtige sociale dialog var en investering i en fremtid.

- Social dialog kan ikke bare overføres. Det er, som da jeg ville plante et banantræ i min tyske have. Det gik ikke, for betingelserne for banantræets vækst var der ikke. Det måtte i et drivhus. Men vi kan ikke putte den sociale dialog i et drivhus, sagde Peter Seideneck.

Han angreb de forsøg på social dialog, der var skabt i nogle af landene omkring Middelhavet. For dialogen var ikke reel.

- Den sociale dialog kom bare i et udstillingsvindue, men var ikke en egentlig dialog, sagde Peter Seideneck.

Den optimale sociale dialog var efter hans mening den, der blev ført direkte mellem arbejdsmarkedets parter. I den opbyggende fase havde regeringerne imidlertid en rolle. Den måtte både få skabt dialogen, men også se på den fælles interesse i samfundene.

- Men den sociale dialog skal ikke bare være et taleshow.

Den tekniske rådgiver for ILO i regionen, Rachid Khedim, påpegede, at der er udvikling af den sociale dialog på vej i flere af landene efter det arabiske forår. Senest var der programmer under opbygning i Egypten. Men stadig var det et problem, at arbejdsgiverne måtte tage dialogen alvorligt, og at der var behov for uddannelse af folk i organisationerne.

Peder Seideneck understregede, at han netop fandt, at opbyggelsen af reelle arbejdsgiverforeninger var vigtig.

- Der skal være nogen at slås med for lønmodtagerne og indgå aftaler med, sagde Peter Seideneck. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.