Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

20.10.09 Lederne i EU-lande organiserer sig fagligt

20. Oct. 2009 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

Arbejdsforholdene for ledere bliver stadigt hårdere. Længere arbejdstider, større og større krav og også krav om at overgå til selvstændige møder i stigende omfang ansatte på højere pladser i virksomhederne. Lederne svarer igen ved at organisere sig, kræve overenskomster og endog gå i konflikt for at få krav igennem.

Det viser en undersøgelse, som de europæiske lederes organisation, EUROCADRES, lægger frem, før organisationen holder kongres i næste måned. Undersøgelsen om lederes og ”professionelles” situation tager pulsen på lederne og deres arbejdsforhold i en række europæiske lande og når til de klare konklusioner, at det er blevet hårdere at være leder, der bliver flere af dem, de er ret godt organiserede og har også ofte overenskomster, men de bliver mere individuelle.

I de nordiske lande anslås det, at 70 procent er i en faglig organisation typisk under Akademikernes Centralorganisation, FTF’s medlemsorganisationer, men også LO’s. Ledernes organisering følger dermed det generelle billede med høj organisering også i Belgien, lavere i Irland, Holland og også Italien og lav i Frankrig, Polen, Tjekkiet.

I flere lande har lederne været involverede i strejker og konflikter i de senere år. Læger og også dommere i Slovenien har været i konflikt, piloter i både Spanien og Tyskland og lærere og personale på sygehuse i flere lande har konfliktet for at få krav igennem.


Hver femte har en ledende stilling

Gennem årene har der været forskellige opfattelser af, hvad en leder er. Men den med, at det er en mand med hvid skjorte og slips, der hundser rundt med en række underordnede, passer ikke ind i det moderne samfund.

I dag er 47 procent af lederne og professionelle kvinder. Definitionen går nu mere på, at lederen har en højere uddannelse og erfaring på det videnskabelige, tekniske eller administrative område. Jobbet kræver viden, dømmekraft og ansvar, og er dermed ikke bare forbundet med, at lederen har en masse undersåtter. Og dermed står kvinder stærkere og stærkere i og med, at de får bedre og bedre uddannelser.

Undersøgelsen når frem til, at der er flere og flere på arbejdsmarkedet, der får sådanne lederjob. Det anslås, at der i EU-landene i alt er over 35 millioner ledere og det, der går under betegnelsen ”professionelle” Det er 19,3 procent af dem, der er på arbejdsmarkedet og dermed næsten hver femte.

Men der er store forskelle fra land til land og ikke et klart billede. Der er ikke en opdeling øst og vest, men alligevel en klar tendens til, at der er flere ledere i Nordeuropa end i syd. I Portugal og Italien er kun lige godt hver tiende på arbejdsmarkedet en leder. I Spanien 15,2 procent, men i Grækenland 18,7 procent og dermed flere end i Tyskland.

Storbritannien og Belgien topper med lige godt 28 procent ledere og professionelle – Danmark holder nærmest gennemsnittet med 20,3 procent.

De baltiske lande har mange ledere i forhold til en del andre nye lande fra østblokken. Estland følger pænt toppen med 26,4 procent ledere mod kun 15 procent i Tjekkiet og godt 14 procent i Slovakiet.


Arbejdstid pressede for en definition

Problemer med at definere en leder holdt tidligere flere lande fra at komme med noget bud. Men EU-direktivet om arbejdstid fik Storbritannien til at skelne mellem ledere og andre. I direktivet hedder det således, at ledende medarbejdere og folk medselvstændig beslutningsmagt ikke var omfattet af 48-timers reglen. Da Storbritannien er modstander af direktivet om arbejdstid, var regeringen ikke sen til at finde en definition, så ledere kunne holdes ude fra direktivet.

I Belgien defineres en leder som en, der har en position, der kræver tillid. De er også holdt ude fra regler om arbejdstid.


Dækket af kollektive aftaler – men generel utryghed

I de fleste lande er lederne og de professionelle dækket af overenskomster som på det øvrige arbejdsmarked. Men der er store forskelle fra land til land, og i nogle lande som Danmark er det især inden for det offentlige, at der er generelle overenskomster for lederne.

Ledernes og de professionelles gode uddannelser og ofte gode efteruddannelser betyder ikke, at de er trygge på arbejdsmarkedet. Selv om de står bedre rustede end mange andre, hvis de bliver fyret, har de ikke let ved at få et nyt job.

20-25 procent af lederne har prøvet at være arbejdsløs i over tre måneder og finder ikke, at de bare snuppede et nyt.

De er også ramt af den generelle udvikling på arbejdsmarkedet, hvor der strammes op, og de atypiske ansættelser bliver mere udbredt. Tidsbestemte kontrakter, deltidsarbejde og individuelle aftaler er noget, lederne kender til. Arbejdstiden er ikke defineret, og der er ikke noget, der hedder overtidsbetaling.

Undersøgelsen viser, at det ikke er arbejdstiden der tæller, men mål, deadlines og resultater. Der stilles større og større krav, og det giver øget pres på den enkelte.


*

Om EUROCADRES:
Organisationen er oprettet i 1993 og tæller i dag over fem millioner medlemmer i landsorganisationer og forbund i Europa. I Danmark er AC, FTF og Teknisk Landsforbund medlemmer.

EUROCADRES er anerkendt som social part i EU og deltager i den sociale dialog. Organisationen er også tilknyttet den europæiske faglige sammenslutning, EFS.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.